Folkekøkken anno 2015

Billetterne til Italian Dining Week 2015 bliver revet væk


Italian Dining Week 2015

 

Italian Dining Week 2015 giver dig mulighed for at opleve mere end 25 italienske kvalitets restauranter til en fair pris. For 225,- kr. køber du en billet til en spændende 4-retters menu og restauranterne holder åbent både til frokost- og aftenservering – præcis samme koncept som den populære restaurantfestival Dining Week.

Der er rift om billetterne, selvom det er første gang at Italian Dining Week afholdes, så du skal være hurtig for at få fingrene i de eftertragtede billetter. Restaurantfestivalen løber af stablen i efterårsferien uge 42, som er den 12.-18. oktober 2015.

Dining Week konceptet bringer gæsterne sammen på en anderledes måde, når alle gæster ankommer til restauranten på samme tidspunkt og alle spiser samtidig og oven i købet den samme menu. Det er en oplagt mulighed for at prøve nogle nye restauranter eller genopleve gode restauranter, man til dagligt ikke har budget til.

Temaet for dette års Dining Week er det delte måltid og fællesskab omkring maden i den italienske ånd. Det er den enkelte restaurant, der bestemmer de 4 retter, men fælles for alle består menuen af antipasti + primo + secondo + dolce samt S. Pellegrino-mineralvand og du tilkøber drikkevarer samt evt. ekstra retter.

BORDRESERVATION

Du reserverer bord i restauranten til et givent tidspunkt. Du finder alle restauranterne, menuerne samt køber billetter på diningweek.dk.

God fornøjelse.

Kærligst Elin Tabitha

Artikel er også publiceret på Oplevbyen.dk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Folkekøkken anno 2015