At rejse med fremmede

En vandretur langt mod nord i Lapland

Syv dage uden forbindelse til omverden – syv dage uden mobil- og internet. 100% offline. Det var præmissen for sommerens vandretur langt mod nord i Lapland og her over den nordlige polarcirkel blev ‘fear of being offline’ i den grad udfordret. Hvad nu hvis, der sker noget derhjemme og jeg ikke er til at få kontakt med?
Samtidigt var udfordringen, at vi på ryggen skulle bære alt til at overleve en uge i ødemarken igennem det smukke, men barske terræn med et ujævnt underlag fyldt med sten. 100 kilometers vandring med en rygsæk fyldt til bristepunktet med telt, sovepose, liggeunderlag, gasbrænder, frysetørret mad, vand, kaffe, tøj og ikke mindst store forventninger. Vi snørede støvlerne og begav os ud på Kungsleden, som lå og ventede på os derude i det ukendte.

Det mest essentielle var interaktioner mennesker imellem

At drage omsorg og vise venlighed for fremmede er den vigtigste læring, som jeg fik med mig fra turen på Kungsleden. Jeg havde faktisk forventet at lære en masse om outdoor-livet i ødemarken, men det viste sig, at det mest essentielle for turen var interaktioner mellem mennesker.
Poul var en del af gruppen, som vi rejste med. En moden herre, som har set 64 somre. Poul er guld værd. Han udtrykker sin venlighed ved at hjælpe andre og gøre deres liv en lille smule nemmere og bedre. Allerede på første dag meldte Poul sig på banen og hjalp en i gruppen, der havde pakket for tungt og undervurderet turens sværhedsgrad.

Lapland-lagkagen

Efter fire dages vandring overraskede Poul igen. Ved en fantastisk lejrplads fiskede han lagkagebunde, kagecreme, glasur og farverig krymmel op af rygsækken. 1,5 kg havde han båret rundt på for at give gruppen denne overraskelse. Midt i fjeldet blev der pisket kagecreme med en gaffel og Poul fik serveret en rigtig Lapland-lagkage pyntet med masser af sukker for hele gruppen.

At rejse med fremmede giver mulighed for at møde mennesker som Poul. Mennesker som minder mig vigtigheden af generøsitet og omtanke for andre. Det var også Poul, der overraskede Berit og jeg med rensdyrgevir uden for vores telt, for han synes, at vi havde fortjent at få et gevir med hjem som et minde fra Lapland.Tak for alle minderne, Poul.

PS
Vigtigste info efter 7 dage offline var på forsiden af avisen: ‘Så’n får du bugt med knöliga fødder’.

Retursystemet BYKOP får danmarkspremiere på Islands Brygge

Vi elsker kaffe og i disse Covid19-tider er vores sociale eskapader ofte koblet sammen med kaffe – afstandskaffe naturligvis. Nu får Islands Brygge, som den første bydel i Danmark, den nye BYKOP, der er et retursystem, hvor du afleverer to-go kaffekoppen retur efter brug, så den kan blive genbrugt.  

Tekst & foto af Elin Tabitha Hansen, artiklen er publiceret i lokalavisen Havnefronten 

Marlene Kunov og Sarah Andersen ønsker at mange vil prøve BYKOP, der starter på Islands Brygge 11. februar 2021 blandt andet hos Egils Deli

Vi mødes nede på hjørnet, hvor vi køber en lækker kaffe to-go og derefter slentrer vi en tur langs havnen eller på Fælleden med den duftende kaffekop foran os, mens vi får snik snakket med hinanden eller blot nyder friheden uden for hjemmets fire vægge. Kaffe er hyggeligt, kaffe bruger vi til et fælles frirum og det er godt. Men al den take away kaffe efterlader en masse engangskopper i de overfyldte skraldespande på Islands Brygge.

Retursystemet BYKOP starter 11. februar

Ideen til at skabe retursystemet BYKOP begyndte at spire for snart et år siden hos de unge iværksættere Marlene Kunov og Sarah Andersen, og den 11. februar i år sendes de første 1000 bykopper i omløb på Island Brygge. Bydelen er udvalgt til den første 3 dages test grundet, at der her er mange cafeer med take away og der er mange mennesker på tur, hvilket har været årsag til overfyldte skraldespande med to-go kopper på toppen. 

“På Island Bryggen kan vi se et flow, hvor mennesker køber en kop kaffe to-go, de nyder kaffen, de nyder Bryggen og derefter går de hen og afleverer koppen retur hos en cafe eller i en BYKOP-returboks, hvorefter koppen kan genbruges.”

          – Sarah Andersen – 

Fem kroner i pant for koppen

Lignende retursystemer kendes fra fx Tivoli og Roskilde Festival og du betaler 5 kr. i pant på bykoppen, som tilbagebetales hos de steder, der indgår i ordningen. Cafeerne, kaffebarer og bagerier kan genkendes ved et BYKOP-klistermærket på døren og der findes et online-kort på bykop.dk med en oversigt over de forskellige retur steder.   

Det er Malene, som har udviklet designet og hun forklarer: 

“Bykoppen er designet til at være genkendelig, lækker og cool, så man ikke får lyst til at smide den ud, men den skal heller ikke med hjem og stå på hylden – Bykoppen skal tilbage i retursystemet for at den får lov til at leve.”

          – Marlene Kunov – 

Bykopperne genanvendes

De specialdesignede to-go kopper, giver en bedre kaffeoplevelse end de konventionelle papkopper og når koppen bliver returneret sørger cafeen for at vaske den. Kopperne er produceret af en ren plasttype, der kan holde til op til 500 vask. Jo renere et plastmateriale er, jo større er genanvendelsespotentialet og bykopperne genanvendes til andre formål af den danske producent, når livet som Bykop er slut. Der er ikke fare for Corona-smitte, da beskidte kopper ikke kommer i kontakt med rene kopper. 

En del af et større fællesskab

Marlene og Sarah er rørende enige om at deres største ønske for BYKOP-konceptet er at skabe et fællesskab. Et fællesskab både mellem cafeer, kaffebarer samt bagerier og mellem forbrugere om at have denne genbrugskop. De ønsker med BYKOP, at gøre grøn omstilling let for alle og inspirere til at at tænke mere grøn omstilling i dagligdagen. Kødbyen og Frederiksberg er de næste bydele, hvor BYKOP udrulles og målet er at hele København skal være med i fællesskabet omkring retursystemet med bykopperne.

Iværksætteri er vigtigt for dansk økonomi

Mange økonomer mener, at iværksætteri er centralt for et vedvarende opsving i økonomien, som COVID pandemien trækker ud. Små virksomheder er blevet ødelagt af pandemien, især under lockdowns og en fornyet og stærk økonomi vil i høj grad afhænge af iværksætteraktiviteter, som fx BYKOP skabt af Marlene Kunov og Sarah Andersen.

Mere information

Følg @bykop_danmark på instagram eller Facebook, hvor der løbende bliver løftet sløret for flere steder, der kommer med i retursystemet BYKOP. 

Du kan teste BYKOP hos: 

  • Egils Deli 
  • Il Buco 
  • Emmerys på Islands Brygge

 

Vi mødte to engle på Trampestien

På én søndag har jeg mødt to engle, Trail Angels og af alle steder i hele verden skete det på Stevns. Har jeg fået for meget frisk luft og blevet rundforvirret, kunne man nok kommet til at tænke. Det er ikke tilfældet, endnu 😁

Disse Trail Angels var ikke selv klar over at det her fænomen eksisterer og det gør du måske heller ikke, så det må vi hellere have på plads. Trail Angles er typisk forbundet med Pacific Crest Trail, en meget lang vandringsrute i USA, der er en af verdens længste og hårdeste ruter; 4.265 kilometer fra Mexico til Canada. Langs ruten finder man Trail Angels, der tilbyder hjælp til vandrerne. Det kan være mad, vand, bad, beer, kørsel til nærmeste butik, afhentning af pakker på posthus, en seng at sove i eller blot en hyggelig sludder.

Tilbage på Stevns findes Trampestien, en fantastisk smuk vandre rute, 22 kilometer langs havet fra Rødvig Havn i syd til Bøgeskov Havn i nord. Søndag skulle denne rute tilbagelægges, men vi var lidt udfordret på, hvordan vi kom tilbage til bilen i Rødvig Havn, da der ikke kører busser i området om søndagen (?).

På Facebook spørger jeg i en gruppe for vandrere, hvordan de har løst denne udfordring og flere svarer, at de har haft en bil holdende både i Rødvig og i Bøgeskov Havn. Da dette ikke var en mulighed, tænkte vi at gå de ekstra 7,5 kilometer til en togstation, og komme retur denne vej.

Her kommer englen Lena ind i billedet. På Facebook tilbød hun at køre os, da hun alligevel var i området til sit barnebarns fødselsdag. Vi aftaler, at blive samlet op kl. 17 og 16.58 triller Lena og svigersøn ind på p-pladsen og 20 minutter senere bliver vi sat, hvor vi startede vores tur. Lena er vandrer og har selv gået Caminoen flere gange og hun vil slet ikke høre tale om at modtage betaling for liftet.

For at det ikke var rigeligt med godhed på en dag, så mødte vi også Sigurds hvide flamingokasse med kolde vand og juice – in the middle of nowhere. Selvbetjening og betaling via MobilePay 🙂

Her ved vejs ende vil jeg egentlig bare sige 1000-tak til Lena og Sigurd for uanede at være ægte Trail Angles 😍

Kh Elin Tabitha

Kaninoen på Endelave – dog uden kaniner

Ufattelig tidligt lørdag morgen pakkede vi madpakken og tog vandrestøvlerne på for næsten at krydse landet og sejle med en hvid/blå færge til endnu en lille dansk ø – denne gang Endelave i Horsens Fjord. Øhop og vandreture hører ikke kun sommeren til. Efteråret på de små øerne har afgjort charme og der er rigeligt med ledig plads på vandrestierne. I løbet af 4 timer mødte vi en gruppe jægere, en håndfuld surfere, to hundeluftere, to hesteviskere, og et kærestepar på tur.

Vandreruten øen rundt er kaldt ‘Kaninoen’

Hvis du ikke kender Endelave, så kan jeg oplyse, at den huser 162 mennesker og er mest berømt for sine mange vilde kaniner. I perioder, hvor der er flest kaniner, kan man se dem overalt og vandreruten øen rundt er derfor kaldt ‘Kaninoen’ 🙂

Som det måske giver sig selv på nuværende tidspunkt i fortællingen om turen til Endelave, så jeg ikke EN eneste kanin i løbet af de knap 20 kilometer turen varede. Til gengæld blæste det mere end fem hele Pelikaner og der var uanede mængder med havudsigt og frisk luft i spandevis…

Kaniner kikker frem ved daggry & skumring

Den søde krofatter kunne efterfølgende fortælle, at der er skam masser af vilde kaniner på øen. De kikker dog frem ved daggry og skumring og uheldigvis passede det ikke med færgeafgangen.

Jeg fik mange gode vandre-kilometer i benene og en dejlig dag, kaniner eller ej 🙂

 

Frygter at blive stigmatiseret som transkønnet

To veninder er taget til Hovedbiblioteket i København en iskold lørdag eftermiddag, og udenfor på Krystalgade daler stille hvide snefnug. Kvinderne er til et arrangement med Menneskebiblioteket, hvor læsere kan låne en menneske-bog og have en interessant dialog med et menneske, der uretmæssigt er sat i bås på grund af fx livsstil, etnicitet, seksualitet eller social status.

Tekst og foto af Elin Tabitha Hansen

mb

Kasper lægger sin højre hånd på bibliotekets runde træbord med håndfladen vendt ned mod den kølige mørkebrune bordplade. Hans blik flakker og han forsøger at få øjenkontakt med kvinden, der sidder overfor ham. Langsomt bevæger han sin hånd mod kvindens og han bemærker, at hendes hånd er væsentlig større end hans egen. Ved hendes venstre side sidder veninden. Da kvindens øjne rammer hans, fastholder Kasper hendes blik.

“Det ser ud til, at du har lyst til at sige noget,” siger Kasper halvt spørgende, halvt konstaterende til kvinden.

Skægget pibler frem

22-årige Kasper blev ved fødslen tildelt kønnet pige, men han har altid følt sig som en dreng og for fire år siden skete hans transition fra kvinde til mand. Her ændrede han officielt fornavn og fik tildelt nyt personnummer. De fysiske forandringer skete ved at brysterne blev opereret væk og han får indsprøjtninger med det mandlige hormon testosteron, som fik håret til at blive kraftigere.   

“I en lang periode var jeg i et grænseland, hvor jeg tit blev fejlkønnet. Men i dag går alle ud fra, at jeg er en mand, når de møder mig på gaden, da jeg har et maskulint udtryk og min stemme er blevet dybere og endelig er jeg begyndt at få skæg”, Kasper smiler og lader fingrene løbe gennem de bløde mørke dun på hans hage, der nu er synlige for alle.

En hemmelighed ser dagens lys

Kaspers hånd stopper inden, at han når at røre ved kvinden og samtidig stopper veninden med at tale. Kvinden kigger Kasper direkte i øjnene, hun nikker sagte og i et pludselig ryk vender kvinden sig på den sorte skalstol af hårdt plast. Hendes brystkasse hæver og sænker sig i hurtige korte bevægelser og hendes ansigt er rettet mod veninden.

“Jeg er også transkønnet – jeg har villet sige det til dig så mange gange, men det er først nu, hvor Kasper har fortalt, hvordan han kom ud, at jeg tør.”

Forståelse vil aldrig ske uden samtalen

Vi mennesker skaber helt automatisk fordomme og sætter mennesker, vi ikke kender, i kasser – udelukkende baseret på deres titel som fx kropsudsmykket, alkoholiker eller seksuel misbrugt. Det betyder, at vi har en række ubevidste og instinktive reaktioner, som påvirker vores adfærd, og som gør, at vi hurtigt dømmer mennesker, der skiller sig ud fra mængden. Professor i psykologi Henrik Høgh-Olsen påpeger, at hvis man skal bryde med fordommene, er den bedste vaccine at få kendskab til den gruppe, man har fordomme over for.

Det er, når vi lærer folk at kende, at vi finder ud af, hvilke egenskaber de har, og der bliver det åbenlyst, at alle ikke kan skæres over én kam. Samtalen er den korteste afstand mellem mennesker og den gensidige sympati og forståelse vil aldrig ske uden samtalen, forklarer professoren.

Frygter at blive stigmatiseret som ham den transkønnet

Selvom Kasper ved at åbenhed skaber dialog og at han gennem dialog kan medvirke til at afmystificere fordomme, så afholder frygten for at blive stigmatiseret Kasper fra at tale åbent om, at han er transkønnet udenfor Menneskebiblioteket. Han har ikke talt med studiekammeraterne, med kollegaerne eller med drengene til kickboxing, om at han er transkønnet og han synes ikke, det er særlig fedt, at skulle være et omvandrende Google om transkønnede.

“Uanset hvor meget jeg gerne ville forebygge alle fordomme i hele verden, så er jeg ikke på studiet for at rykke fordomme om transkønnede – jeg er på studiet for at studere,” understreger Kasper.

Det er ej heller hans forventning, at verden bryder sammen, når folk omkring ham hører, at han er transkønnet, men det vil være en stressfaktor af de helt store, hvis han igen hele tiden i dagligdagen skal tage stilling til og forholde sig til, at være transkønnet.

Menneskebiblioteket er et trygt frirum til at drøfte fordomme

“Det er lidt mærkeligt, når folk spørger til mit sexliv og om jeg kan få orgasme,” siger Kasper med et skævt smil. “Menneskebiblioteket har en særlig åbenhed, fordi jeg ikke kommer til at se folk igen i morgen og derfor føles det ikke lige så akavet at tale om, at jeg får orgasmer og at jeg ikke har reproduktive organer, som hvis jeg talte med drengene til kick-boxing om det.”     

At være i centrum for opmærksomhed synes Kasper er ubehageligt – helst vil han leve tilbagetrukket og han synes, at det er grænseoverskridende at være i fokus. I Menneskebiblioteket oplever Kasper, at der skabes et rum, hvor det er trygt at svare på alle slags spørgsmål – også virkelig personlige spørgsmål. Han synes, at det er rigtig spændende, når læserne kommer med interessante, reflekterende og komplekse spørgsmål.

Kasper kan mærke, at han rykker folk og han har samtaler i Menneskebiblioteket, der nået op på et højere plan.

“Det er helt vildt, at jeg fik lov at være vidne til at en transkønnet kom ud til hendes veninde, og jeg er virkelig rørt over, at jeg har inspireret hende til at turde,” runder Kasper af.

Kasper er et opdigtet navn, da han har ønsket at fremstå med andet navn i artiklen under hensyn til, at han ikke er kommet ud som transkønnet på studie og arbejdsplads. Hans rigtige navn er kendt af redaktionen.

FAKTA OM MENNESKEBIBLIOTEKET

Menneskebiblioteket er en forening, som arbejder for at skabe større tolerance og forståelse for mangfoldighed i samfundet. Det sker ved at skabe et dialogrum, hvor udfordrende og ofte tabubelagte emner kan drøftes åbent og uden fordømmelse. Et sted, hvor mennesker der ellers aldrig ville tale sammen, kan finde plads til samtale. Alle bøger der udgives af Foreningen Menneskebiblioteket medvirker frivilligt og ulønnet.

Menneskebiblioteket indgår i arrangementer på uddannelsesinstitutioner, på offentlige biblioteker, i fagbevægelsen, private virksomheder og større offentlige arrangementer som fx Folkemødet på Bornholm. Ideen startede i Danmark og konceptet er blevet populært også i udlandet, hvor det er muligt at læse lokale menneske-bøger i over 80 lande.

menneskebiblioteket.dk kan du se en oversigt over begivenheder, hvor du kan møde de levende bøger.

Sko

I Nyhavn kan du lave et Olsen Banden kup

Egon har en plan, Yvonne har sin store lyserøde hat og i Kjelds rynkede brune jordemodertaske findes lup, lommelygte og de lyserøde gummihandsker – scenen er sat til at spillet kan gå i gang og jagten på den røde kuffert sættes ind, hvor både amatører, ignoranter, hundehoveder og hængerøve kan være med.

Tekst og foto af Elin Tabitha Hansen – Artiklen er publiceret i lokalavisen Havnefronten den 3. maj 2018

Olsen Banden er det nyeste skud på stammen af temaer hos Timequest Copenhagen, som udfordrer dig i oplevelseskonceptet, der kaldes escape room. Kort fortalt er escape room et spil i et gåderum, hvor en gruppe personer bliver lukket inde i et rum og indenfor 60 minutter skal gruppen i fællesskab løse en række opgaver og knække koder, som gør at de kan gennemføre kuppet og slippe ud med byttet.

Kommunikation er afgørende for at kuppet lykkes

Søndag formiddag tilbringer Nanna og hendes familie et par hyggelige timer sammen, mens de gennemfører det aktive spil, hvor de spiller den populære forbryder-trio Olsen Banden, der laver et kup. Det er Nanna, som i julegave har inviteret mor, far samt sine to brødre til denne fælles oplevelse. Her handler det om, at familien skal samarbejde, være nysgerrige og tænke kreativt – men vigtigst af alt skal de kommunikere med hinanden.

Familien lukkes inde i vekselerer Hallandsens kontor på 14m2 og her skal de finde sporene og løse gåderne, der ligger gemt forskellige steder i rummet. Spillet er et lineært spil og det betyder at opgaverne skal løses i en bestemt rækkefølge og korrekt løsning af alle koderne er forudsætningen for, at de fuldfører missionen – de skal nemlig stjæle Dronning Dagmars diamant diadem.

Du kan få en ledetråd af game master

Virkeligheden bliver udenfor rummet, når du træder ind på vekselerer Hallandsens kontor, hvor en lav lyd af soundtracket fra Olsen Banden filmene fylder rummet og døren låses bag dig. Når dine øjne vænner sig til den dæmpede belysning, ser du, at der på gulvet står et skrivebord i mørkt massivt træ med store skuffer og på to af bordets hjørner står den antikke telefon med drejeskive og lampen på guld fod med den grønne skærm. Væggene er beklædt med velour mønstret tapet i gyldne farver og her hænger malerier i guldrammer af kongen og dronningen af Danmark og Franz Jäger pengeskabet samt det store gamle rådhusur står i hjørnerne at det lille rum.      

Andreas, der denne dag er game master, sidder uden for rummet og kan følge med i spillet via kamera og få gange, går familien i stå i spillet og Nanna frustreret udbryder:

“Jeg aner simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre!”

Så skriver Andreas et tip på skærmen, som de kan læse inde i rummet og tippet hjælper spillerne til at forstå, hvordan de kan løse gåden og kommer videre.

Escape rooms blomstre op i hele verden

For Jacob Palmqvist fra Timequest er det væsentligt at spillerne har en succesoplevelse og derfor skal der være en god balance mellem antal udfordringer og antal løsninger i spillet.

“Det er ikke sjovt med et gåderum, hvor man ikke kan finde ud af det”

forklarer Jacob. Derfor bliver konceptet hele tiden tilpasset og justeret, så det giver spillerne den optimale oplevelse. Escape rooms er blevet meget populært i hele verden og siden Timequest åbnede i Lille Strandstræde i 2014 har mere end 60.000 mennesker besøgt deres forskellige gåderum og 70% kommer igen. Jacob Palmqvist fortæller:

“Vi har en bred appeal både hos danskere og turister, fordi i gåderummene er du en del af dramaet – du er helten, der går ind og stopper bomben.”

Ofte er det venner, familier, kollegaer eller polterabend, der kommer og spiller Olsen Banden eller nogle af de andre forskellige gåderum, som findes hos Timequest.

De stjal Dronning Dagmars diamant diadem

Efter 47 minutter og 37 sekunder åbner døren til Olsen Banden rummet og familien står smilende i døren med Dronning Dagmars glimtende diamant diadem i hænderne.

“Tænk sig at det lykkedes”, siger farmand med stolthed i stemmen.

“Det var lidt svært i starten at finde ud af, hvad vi skulle og hvordan spillet fungerer. Men da vi først var i gang var det sjovt og spændende”, evaluerer moren og siger: “Nu skal vi i Nyhavn og spise frokost”.   

FAKTA

Prisen er 240 kroner pr. person og der er rabat på søndage.

Du kan finde mere information på www.timequest.nu

Adressen til Timequest Copenhagen er Lille Strandstræde 11, 1256 København K

 

dsc09727-collage

Copenhagen Bicycles tror på forskellighed

Copenhagen BicyclesDet rød-hvide dannebrogsflag bliver viftet, mens fødselsdagssangen synges: “Thomas har fødselsdag og det har han jo og det er i dag“, men så snart at trommerne skal spilles, opstår der lidt forvirring og sangen ender i grin og latter. Rundt bordet med kaffekopperne og kagerne i den hvide papæske, står en håndfuld af medarbejderne i cykelbutikken Copenhagen Bicycles, som holder til i kælderbutikken på hjørnet af Nyhavn og Havnegade.

Af Elin Tabitha Hansen – Artiklen er publiceret i lokalavisen Havnefronten den 22. marts 2018

Teksten til den traditionelle fødselsdagssang er skrevet på whiteboardet bag kaffebordet, så medarbejderne kan øve de danske fødselsdagstraditioner. Nogle af medarbejderne har anden nationalitet end dansk og her i cykelbutikken lærer de kultur og øver både det danske og engelske sprog. Yael, der ejer Copenhagen Bicycles, har en stærk tro på diversitet og hun er overbevist om, at jo flere forskellige typer mennesker, der arbejder sammen jo stærkere et produkt får man. Derfor møder du i Copenhagen Bicycles en bred sammensat medarbejderstab både hvad angår køn, alder, nationalitet samt faglige- og personlige kvalifikationer. En af mekanikerne i butikken har tatoveringer i ansigtet, og han blev ansat på sin personlighed og kvalifikationer – for indehaveren har et hovedprincip om, at hun vil vise verden, at man sagtens kan se anderledes ud og samtidig være et godt menneske.  

Den unge Yael arver sin fars drøm

Direktøren for cykelforretningen er Yael Bassan – en lille bitte kvinde på 27 år. Når du møder Yael, møder du en ildsjæl med livlige øjne og mørke krøller. Hun er en kvinde, der drikker grøn te og taler engageret om at gøre en forskel i verden og om at diversitet er en styrke. På få år har hun formået at skabe en virksomhed med en årlig omsætning på knap 8 millioner kroner og i højsæsonen har hun i omegnen af 30 medarbejdere ansat. Hun matcher ikke billedet af den traditionelle cykelhandler og Yael bliver ofte mødt med overraskelse, når hun fortæller, at hun ejer Danmarks største privatejet cykeludlejning. Oprindeligt var det også som journalist, at Yael havde forestillet sig at gøre en forskel, men en sommerdag i 2015 dør hendes far, Gili Bassan pludselig af hjerteproblemer og søstrene Mira og Yael arver farens drøm – cykelbutikken ved foden af den kommende Inderhavnsbroen.

Det bliver Yael, der driver butikken videre og da hun overtog forretningen, gav hun i første omgang projektet med Copenhagen Bicycles 3 år, men nu er hun bidt af det og hun har mange nye tiltag for stedet i støbeskeen, som hun vil føre ud i livet.

“Det er et stort privilegium for mig, at jeg i mit hverdagsliv her i cykelbutikken har mulighed for at gøre en forskel for minoriteter” forklarer Yael.

Ved siden af jobbet som direktør er Yael også fast medvirkende i radioprogrammet Public Service på P1 og hun er en ivrig debattør og foredragsholder omkring temaer som ligestilling, arbejdsmarked, turisme i Danmark samt diversitet.

Inderhavnsbroen har betydet alt for cykelbutikken

“Før broen åbnede var det kun vildfarne turister, som kom ned i vores hjørne af Nyhavn, men nu har vi hver dag 14.000 cyklende over broen, som ser butikken”, siger Yael.

En del af konceptet for Copenhagen Bicycles er at sælge city bikes, de selv har designet med henblik på at cyklerne skal holde i lang tid og du kan også få din egen cykel repareret i forretningen, mens du får en lånecykel. Yael arbejder også på at få flere virksomheder i indre København til at tilbyde deres medarbejdere cykler, når de skal transporteres rundt til møder. Desuden har Copenhagen Bicycles netop indgået samarbejde med booking.com, hvor 1,5 mill. hotelgæster årligt får tilbud om at leje cykel hos Copenhagen Bicycles, og butikken tilbyder guidede cykelture og deltager i forskellige events i København, som fx Kulturhavn og Salaam Shalom Fredsfestival, hvor de også er sponsor.

Du finder Copenhagen Bicycles her:

ADR | Nyhavn 44, 1051 København K

WEB | copenhagenbicycles.dk

 

Christianshavner med fransk islæt driver cafe Krôyers

På bordene i Krôyers står de massive creme farvede stearinlys side om side med de små keramik vaser indeholdende tørrede blomster og en svag lyd af rolig jazz fungerer som lydkulisse. Den nye cafe finder du i det moderne byggeri af specialudviklede røde og grå mursten på Krøyers Plads ved siden af Inderhavnsbroen og for indehaveren Grace Bikoy er det helt centralt, at der hygges om gæsterne.

Grace Bikoy

Tekst og foto af Elin Tabitha Hansen – Artiklen er publiceret i lokalavisen Havnefronten den 8. marts 2018

Cafeen er bygget på inspiration fra de lande og kulturer, som Grace selv indeholder. Hun er opvokset i Frankrig, men herfra førte kærlighedens veje hende til Danmark og de seneste 9 år har hun boet i København og Malmø.

“Det handler ikke om, at cafeen skal være enten fransk eller dansk. Jeg har lavet stedet med elementer, som jeg elsker fra det franske køkken og sat det sammen med elementer af skandinavisk indretning og den danske hygge. Og så håber jeg, at gæsterne også kan lide at være her”, siger Grace smilende med en snert af en fransk accent.

Ideen til Krôyers havde oprindeligt sit udspring i, at restaurant Nærvær, som ligger lige ved siden af, talte om, at de ønskede at tilbyde take away, men de havde ikke faciliteterne til det. I samtaler mellem Grace og naboen fra Nærvær – den franske kok Yves Le Lay – begyndte ideen om at lave en cafe med mad fra Nærvær at tage form. Konceptet er blevet, at Grace står for den daglige drift af cafeen og hun ejer den i fællesskab med ægtemanden Philip, folkene bag Nærvær samt overboerne Per og Gitte.  

Her serveres klassiske Tartes Flambée og dagens ret

Thomas er en af de fire ansatte og når han møder ind på vagt, starter han med at tage forklæde på – forklædet fungerer som en uformel variant af en uniform og det signalerer professionalisme, fortæller Grace. For hende er det vigtigt, at detaljerne er på plads, at råvarene i orden, at maden er hjemmelavet og at servicen er i top.   

Krôyers’ signatur servering er den klassiske Tartes Flambée, der i en snæver vending kan beskrives som en oval fransk pizza med forskellige toppings og på Krøyers Plads midt i København smager den, som er du på en fortovscafé i Paris. På menuen findes Tartes Flambée i forskellige varianter og du kan blandt andet smage Rossini med foie gras, trøffelcreme og serranoskinke eller udgaven med laks toppet med grønt dild og alternativt er den traditionelle Tartes Flambée med røget bacon, rødløg og creme fraiche.

Allerede fra klokken 8 om morgenen kan du kigge forbi hos Grace i Krôyers til en kop friskbrygget morgenkaffe, en croissant og en morgentallerken. Ellers er der mulighed for friskbagte baguetter til frokost, hjemmelavet kage om eftermiddagen og fra klokken 18 serveres dagens varme ret, som leveres af restaurant Nærvær. Dagens ret varierer fra dag til dag og fra uge til uge, men på menuen kan fx være boeuf bourguignon med kartoffelmos eller moules mariniéres med baguette.

Indretningen er en kombination af vintage og dansk design

I de 8 måneder, hvor Grace ventede på at først byggetilladelsen til cafeen kom på plads og derefter tiden, der blev brugt på selve opbygningen af lokalerne, gik hun og drømte om at stemningen i Krôyers skulle være hyggelig og lokal. Til at skabe denne stemning skulle interiøret være en kombination af mørkegrønne vintage sofaer og lænestole i dybrød velour, som Grace fandt på genbrug og de er sat overfor et moderne, rent skandinavisk look med dansk designede tremmestole i blødt brunt træ med lune fåreskind lagt over stolesædet. Cafebordene er af sort hårdt sten og der er fundet plads til farmors gamle træ kommode i hjørnet med en lampe ovenpå.  

Fra Krôyers kan du nyde udsigten til havnen

“I weekenden har vi om eftermiddagen rigtig mange gæster og der, har vi meget travlt. Men om aftenen og på hverdage, har vi ekstra mulighed for at tale med gæsterne, hvilket jeg synes er hyggeligt”, siger Grace.

På Wilders Plads udenfor cafeen er der borde og stole i stil med en ægte parisisk fortovscafe og når temperaturen stiger, vil flere gæster også kunne nyde verdens bedste boligbyggeri udefra og opleve hvordan udsigten til Københavns Havn er fra hovedstadens dyreste kvadratmeter, hvor handelspriserne er op til 16 millioner kroner for en lejlighed.

INFO

ADR | Krøyers Plads, Strandgade 87A, 1401 København K

ÅBNINGSTIDER |  Krôyers har åbent mandag til fredag fra kl. 8.00 – 21.00, lørdag kl. 10.00-21.00 samt søndag kl. 10.00 – 18.00

Tartes Flambée
Hos Krôyers serverer de den klassiske Tartes Flambée med forskellige toppings som fx laks, foie gras eller kartofler.

Stemningsfyldt Natkirke på Christianshavn

Hver fredag aften åbner Vor Frelsers Kirke med det snoede spir på Christianshavn dørene op til stille og stemningsfyldt Natkirke, hvor folk fra nær og fjern kommer for få en pause fra det hektiske liv.

Tekst og foto af Elin Tabitha Hansen – artikel publiceret i lokalavisen Havnefronten 22. februar 2018

img_9909

Når den tunge trædør åbnes, træder du ind i en kirke oplyst af et roligt violet lys og flammerne fra de levende lys sender skygger op af de kalkede høje vægge. Lydene fra den pulserende storby holdes udenfor af de tykke mure og stilheden indenfor er slående, selv når der spilles sagte musik.

“Der er altid mange mennesker på Prinsessegade fredag aften. De, der besøger Natkirken, er blandt andet unge, der er på vej til fest, andre har ikke noget sted at være og mange kommer ind fordi, de søger et meditativt rum med plads til eftertænksomhed. Der er en helt særlig stemning her fredag aften”, fortæller kordegn Louise Dinesen.

Indenfor døren danner tændte fyrfadslys et kors på gulvet og ved kirkens højre sidedør står lysgloben af smedejern, hvor du kan tænde et lys og donere to kroner til udsatte mennesker. Den store bønnebog er slået op, så du kan skrive en hilsen til en, som du har mistet, eller du kan finde et roligt hjørne på de gamle træbænke og se på kirkens mange hvide engle og de 40 elefanter.    

Du kan blive frivillig i Natkirken

Gæsterne i Natkirken bliver budt velkommen af levende lys, varm kaffe og hjælpsomme mennesker, der frivilligt har engageret sig. Har du lyst til at være en del af Natkirken, kan du kontakte sognepræst Susanne Møller Olsen på telefon 40 42 94 90 eller email smo@km.dk.

Filmpremiere i kirketårnet lørdag den 24. februar 2018

Det snoede tårn har holdt vinterlukket og sæsonåbningen bliver fejret med en premierefest lørdag den 24. februar 2018 fra kl. 10-13. Her løfter Vor Frelsers Kirke nemlig sløret for den nye animationsfilm om kirkens historie, som de har arbejdet på de seneste to år. Filmen har søpapegøjen Lauritz i hovedrollen – og han taler både dansk og engelsk. Normal sidder Lauritz som træfigur på Fredets Anker i kirkens store elefant-orgel, men nu er han forfremmet til fortæller i filmen om kirkens mere end 300 år gamle historie.

Alle er velkomne til filmpremieren, hvor den festlige røde løber er rullet ud, og der er sørget for popcorn og cola til gæsterne, og på pladsen foran kirken, optræder FDF Christianshavn Brass Band kl. 11. Adgang til tårnet er i dagens anledning gratis, hvor der nu er indrettet et filmrum på vej op i til den storslåede udsigt over Københavns tage.

Program for Natkirke arrangementet

Natkirken er åben hver fredag kl. 20-23 undtaget i sommermånederne. Aftenens musik begynder kl. 20 og der er nadverandagt kl. 21.30. Aftenen rundes af med fælles aftenbøn kl. 22.45 inden gæsterne igen lister ud i nattemørket.

ADR | Sankt Annæ Gade 29, 1416 K 

WEB | vorfrelserskirke.dk

dsc08323

Jan Grarup fortæller historier om kærlighed og krig

Fotografen Jan Grarup bruger gerne fortællingen om ham selv, som en gratis kupon, der ligger ved hans billeder. En kupon, der  fungerer som lokkemad for at tiltrække et større publikum end den forventede kulturelite

Af Elin Tabitha Hansen

jangrarup

I Operaen viser Jan billedet af den lille 5-årige tutsi-pige, der har en stor personlig betydning for ham

Et kig ind i hverdagslivet på Østerbro

I løbet af 180 minutter i Operaen gennemgår Jan Grarup historierne bag 70 af hans billeder – han fører trygt publikum gennem billeder fra krige i Afghanistan, Afrika, Balkan og Mellemøsten – krige som han gennem 30 år har hoppet rundt i mellem. Han viser billedet, som har en helt særlig betydning for ham selv: billedet fra Rwanda af en lille tutsi-pige på fem år, der er forsøgt slagtet, hvor hendes baghoved og nakke har dybe flænger efter hug med en machete. Men han viser også filmklip fra den kommende dokumentarfilm ‘Krigsfotografen’ – et portræt af ham selv og hans virkelighed. Her kommer publikum med ind i hverdagslivet på Østerbro i København, hvor hans teenagedatter frustreret skælder ham ud og råber:

“I 3. klasse lærer man IKKE at vaske en hvid jakke sammen med en rød trøje,” mens hun holder sin nu lyserøde jakke op foran faderens ansigt.

Live-version af bogen And Then There Was Silence i Operaen

Summen af småsnak i Operaen er ophørt og der høres kun et par enkelte sagte host rundt fra krogene i den store sal. Fra parket og de buede balkoner er 1.712 sæt øjne rettet mod scenen – ikke et sæde er ledigt. Lyset i salen er dæmpet, og i det lille rum i scenens venstre side, står fotograf Jan Grarup og venter. Han kan se ud over publikum og han kan se deres ansigter. En nervøs uro har spredt sig i kroppen og han bliver alligevel i tvivl om, det er en god ide at lave så stort og personligt show uden manuskript.

“I aften vil en af verdens bedste fotografer tage jer med på med på en rejse til frontlinjen af de sidste tre årtiers krige, konflikter og humanitære katastrofe,” fortæller Karin Verland til publikum. Hun er direktør for Dansk Institut Mod Tortur – DIGNITY og hun fortsætter, “Billederne I vil se i aften illustrerer forfærdelige traumer fra krige og ødelæggelser. Som en del af oplevelsen vil I også få mulighed for at lære den private Jan at kende. Det er en ære at byde krigsfotograf Jan Grarup velkommen til en live-version af hans bog And Then There Was Silence.”

Lyden af klappende hænder fra publikum er øredøvende og kommer fra alle sider af lokalet. Jan trækker vejret helt ned i maven, rømmer sig og træder ind i rampelyset.

Publikum får historierne råt for usødet

Historierne, som han fortæller til publikum i Operaen er uden filter – de kommer fra hjertet og han siger, det han tænker. Derfor er der ikke manuskript til arrangementet. Eneste form for manuskript er hans editor Christian Langballe, der står i det lille rum i venstre side af scenen og fægter med armene for at få ham til at speede op eller ned for at få tiden til at passe. For Jan er det er vigtigste, at han har sig selv med i billederne.

“Ellers bliver det bare et fucking arbejde. Jeg har opgivet min anonymitet og bragt min røv i klaskehøjde for at fortælle de historier, som jeg føler er vigtige,” understreger han.

Ud over at se og høre om billederne bliver publikum også inddraget i, at Jan sammen med sine tre ældste børn står foran kirken, da deres mor bliver kørt væk i en sort ligvogn, fordi hun er død efter en kræftsvulst i hjernen. Han fortæller, at det at se mennesker blive brutalt slået ihjel, har sat sig i ham som posttraumatisk stress syndrom. Han kommer også omkring, hvordan han brugte alkohol og stoffer som selvmedicinering, og at hans livs kærlighed forlod ham, fordi han kiggede for dybt i flasken. Publikum bliver inddraget i, at han synes, det er svært at forene det at være far med risikoen for at hans børn bliver forældreløse, fordi han føler, at det er vigtig, at han dokumenterer de menneskelige historier fra verdens brændpunkter.

“Nu har jeg lavet disse billeder, og de betyder virkelig noget for mig. Så jeg ofrer mig gerne, hvis min egen historie kan være et salgstrick til at få folks opmærksomhed og få dem til at kigge på billederne,” fortæller Jan Grarup til Radio24Syv.  

Kroppen fortæller også en historie

“Er I sindsyge, hvor er jeg beæret over at stå her i dag. Det betyder utrolig meget for mig, at vi er lykkes med at få alle stole fyldt i aften.” Jan Grarup slår ud med hænderne og bukker hovedet lidt.

Publikum på de forreste rækker kan tydelig se hans markerede ansigt med de skarpe vandrette panderynker, de ser at venstre side af ansigtet hænger lidt og at de alvorlige øjne er isblå. Håret er stadig blondt, men de høje tindinger har dog gjort sit indtog i de pjuskede lokker. Skjorteærmerne er smøget op til albuerne og blotter de spinkle, tatoverede underarme. På venstre underarm er VIVA LA REVOLUTION printet ind i huden med blåt blæk og en sætning på arabisk er tatoveret ned mod håndleddet. Publikum rejser sig og giver stående bifald, Jan takker og slutter af med at konstatere:

“Nu har jeg fandme lyst til et stort glas iskold hvidvin.”

FAKTA OM JAN GRARUP

Jan Grarup er blevet hædret med mange prestigefyldte priser – blandt andet 8 World Press Photo-priser og han er fem gange valgt som årets pressefotograf i Danmark (1991, 1994, 2000, 2004 og 2008)

  • Født i 1968 i Espergærde
  • Han er far til fire børn i alderen fra 6 til 21 år
  • Arbejder som freelance fotograf
  • Uddannet fotojournalist fra Danmarks Journalist- og Mediehøjskole i 1991

dsc06962-2
dsc06980-2 dsc06977-2