7 Dage Af Mit Liv Med Kemobehandling – Dag 4

7 Dage Af Mit Liv Med Kemobehandling – Dag 5

[wpsocialite]

Dag 5

Vi er sovset ind i ølivets langsomme tempo og har forholdt os meget i ro i dag 😊

Egentlig var det tanken at tage til søndagsgudstjeneste i den bitte Anholt Kirke, men der gik kaffesnak i den ved morgenbordet med de andre gæster her på Molevitten, hvor vi er indlogeret. Virkelige hyggelige mennesker fra Skjern og Silkeborg, der hvert år besøger en dansk ø – vi kalder dem Ø-klubben 😊

Til gengæld fik vi låne deres cykler og kørte afsted til den lille flyveplads, og den er virkelig lille. Turen gik også op på Søndrebjerg, hvorfra der er fantastisk udsigt over øen og havet.

Anholt er 21 km2 og har ca. 150 fastboende, 80% af øen er ‘ørken’, så det er begrænset, hvor meget der er at se, efter at vi i går gik øen rundt.

Psyken har haft det svært i dag 😟 Til trods for at jeg er ved havet i de skønneste omgivelser, er det ikke nok til at holde humøret højt – det slider på både krop og sind, når jeg mærker hvordan cellegiften gør mærkelige ting ved min krop. Heldigvis har appetitten og fysikken det ganske godt 😌

Tak skæbne at jeg har været i stand til at have endnu en dejlig dag – incl. udfordringer ❤️

Kærligst Elin Tabitha 

Dag 5

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

7 Dage Af Mit Liv Med Kemobehandling – Dag 4