Vi er kræftfrie ❤️

I dag kunne vi hænge Knæk Cancer medaljerne rundt halsen på hinanden, Søs B og jeg 🏅
I strid modvind løb vi idag 13 kilometer. Vi løb side om side, som så mange gange før. Knæk Cancer medaljerne har en helt særlig betydning for os og de er samtidig også en afslutning på et år i strid modvind. Vi er begge kræftfrie
For lidt over et år siden sad min kære søs B på modsatte side af mit spisebord og sagde: “Jeg har fundet en knude i mit bryst – det er kræft”. Lige i det splitsekund følte jeg, at livet var det mest uretfærdige, der er opfundet. Som om det ikke var rigeligt for vores familie, at jeg har haft brystkræft.
Min søster er gjort af et helt særligt stof og hun valgte, at tage smilet på og omfavne udfordringerne ved kræftdiagnosen. Det har været et specielt år og vi har hygget, grinet, rejst, mødt nye mennesker, løbet mange løb og fejret livet – for vi har vidst, at der er lys for enden af tunnelen.
Det er bare ikke i orden at også min søster skulle ud af kræft-vejen med frygt, operationer, bekymringer, kemo, hårtab, identitetskrise, strålebehandlinger og meget andet. Det har været et langt år for min søster, for Isabella, vores mor, vores 3 søstre, vores familie og for alle andre omkring os.
Kræft er hæslig og jeg ønsker mest af alt, at vi knækker cancer, for vi er simpelhen alt for mange, der kæmper mod kræft.
Tak for at du læste med – vi ser at himmelen er blå og solen skinner også i de svære tider
Kærligst Elin Tabitha

7 Dage Af Mit Liv Med Kemobehandling – Dag 7

[wpsocialite]

Alle eventyr har en ende og det har serien af hverdagsbilleder også 😐

Det har været spændende at have jer med på en tur i kemoens tegn og nu er jeg tilbage i en ‘rigtig’ hverdag med arbejde, træning, jucing, hygge, oplevelser, tage billeder og små skavanker efter kemoen.

Da jeg vågner tirsdag er tristhed og sorte skyer blæst pist væk langt borte – tak skæbne. Det er bare sjovere at være glad 😊

Men jeg troede, at jeg var ved at blive gak i bolden, når jeg kunne skifte fra kulkælder til 8. etage over night.
Efter dagens træning i Center for Kræft og Sundhed går snakken om alt og ingenting i omklædningen. Pludselig hører jeg, at prednisolon bliver nævnt (binyrebarkhormon lignende stof jeg tager ifm kemo) og flere havde oplevet at blive depressive på bagkant af at have taget det. Så midt i svedigt tøj og kvinder går det op for mig, hvorfor jeg havde det, som jeg havde det i går. Medicin gør mærkelige ting 😠

Det har været mit mål i dette forløb at opretholde min muskelmasse, da jeg tror på, at jeg står stærkere i kampen mod kemo-løven med en stærk krop – både fysisk og psykisk.
Status er, at efter 6 gange kemo er musklerne intakte 👍 Jeg tabt mig 3 kg – men det er fedt, der er forsvundet.
Værsgo, din lede kemo-løve 😎

Så var det helt på sin plads at nyde søs Berit‘s æbletærte sammen med vores mor og Ethan i Norges Hus på 17. maj – Norges nationaldag.

Pas på dig selv og nyd dagen 😊

Kærligst Elin Tabitha

Dag 7

 

7 Dage Af Mit Liv Med Kemobehandling – Dag 6

[wpsocialite]

Pinsemandag var en øv-dag 😥

Denne nye dag startede med en løbetur langs havet med dejlige solstråler i vinden. Efter at have været meget på strandene på Anholt er jeg positiv overrasket over, at der næsten intet affald ligger. I dag var dog et glas skyllet i land. Intet brev var med …

Tristheden fra dagen før havde forstyrret min nattesøvn og i stedet for at sove, havde jeg siddet i nattens mulm og mørke i vinduet og kikket ud over Anholt Havn med de blinkende vindmøller i det fjerne, mens rotterne løb rundt på kajen.

Dagen skulle bruges på at fragte os gennem Danmark tilbage til København og det var en lang tur. Jeg var ked og følte mig helt tom, så jeg kunne ikke nyde det flotte landskab – egentlig ville jeg bare kravle under dynen og vente på en ny bedre dag.

Mit bedste middel mod udfordringer er fysisk aktivitet og det var svært at imødekomme, når jeg skulle sidde 4 timer i en bil.

Spændt er jeg, da jeg ankommer hjem til Amager, hvor 3 unge irske fyre har boet i min lejlighed, mens jeg var væk. Åbner døren og ser at spisebordet flyder med gamle pizza-æsker, der ligger cola-flasker de mærkeligste steder, Vodka i køleskabet, sure underhylere på badeværelsegulvet og våde håndklæder i sengen 😠

Rydder op og får kort tid efter en text fra drengene, at de har haft ‘a fab weekend’ og at de helt sikkert vil komme igen … NOT !

Nu er det på tide at komme på arbejde 😊

Kærligst Elin Tabitha

Dag 6

7 Dage Af Mit Liv Med Kemobehandling – Dag 5

[wpsocialite]

Dag 5

Vi er sovset ind i ølivets langsomme tempo og har forholdt os meget i ro i dag 😊

Egentlig var det tanken at tage til søndagsgudstjeneste i den bitte Anholt Kirke, men der gik kaffesnak i den ved morgenbordet med de andre gæster her på Molevitten, hvor vi er indlogeret. Virkelige hyggelige mennesker fra Skjern og Silkeborg, der hvert år besøger en dansk ø – vi kalder dem Ø-klubben 😊

Til gengæld fik vi låne deres cykler og kørte afsted til den lille flyveplads, og den er virkelig lille. Turen gik også op på Søndrebjerg, hvorfra der er fantastisk udsigt over øen og havet.

Anholt er 21 km2 og har ca. 150 fastboende, 80% af øen er ‘ørken’, så det er begrænset, hvor meget der er at se, efter at vi i går gik øen rundt.

Psyken har haft det svært i dag 😟 Til trods for at jeg er ved havet i de skønneste omgivelser, er det ikke nok til at holde humøret højt – det slider på både krop og sind, når jeg mærker hvordan cellegiften gør mærkelige ting ved min krop. Heldigvis har appetitten og fysikken det ganske godt 😌

Tak skæbne at jeg har været i stand til at have endnu en dejlig dag – incl. udfordringer ❤️

Kærligst Elin Tabitha 

Dag 5

7 Dage Af Mit Liv Med Kemobehandling – Dag 4

[wpsocialite]

Hold nu fast for en dag.

25 km gik vi i vandkanten rundt Anholt, hvor eneste lyde var vandets brusen og vindens blæsen. Jeg har fået dækket mit behov for hav og sand for i dag 😊

Sælerne gjorde os selskab et langt stykke af vejen, men ellers mødte vi kun to andre personer i løbet af de 6 timer turen varede.

Men det var en stor mundfuld med den tur og de sidste 5 km var slet ikke sjove 😥 Måtte tage vandrestøvlerne i hænderne, da de gnavede og gå resten af vejen på bare fødder.

Mine grænser blev testet og hvis det havde været muligt at ringe efter en taxa, havde jeg gjort det … Men det kan man ikke i Langtude.com 😳

Da vi nåede retur, var jeg så udmattet, at jeg kravlede direkte under dynen og sov et par timer.

Det var en dejlig oplevelse for livet ❤️

Nu står den på Grand Prix og benene oppe i sofaen.

Dagens erfaring: du kan altid mere end du tror

Kærligst Elin Tabitha

Dag 4

7 Dage Af Mit Liv Med Kemobehandling – Dag 3

[wpsocialite]

Havet giver mig ro og derfor skal weekenden bruges så tæt på havet som muligt. Kæresten er heldigvis ikke bange for kemoløven, og er gerne wingman på mine udflugter – denne gang hedder projektet Anholt.

Fredag krydsede vi Danmark og er ankommet til Danmarks mest isoleret ø Anholt og vi kan ikke komme retur til fastlandet før mandag….

Her ånder fred og ro på alle fronter og vi kaster os ud i at gå øen rundt 😊

Dag3

7 dage af mit liv med kemobehandling – dag 2

[wpsocialite]

I dag skal billederne være i farver 😊
Mest fordi at virkeligheden er faktisk usandsynlig smuk helt uredigeret.

En ting sygdom har lært mig, er at være sindsyg skarp på, hvad der gør mig glad – og det har jeg brugt dagen i dag på … og det virker.

Her lidt i midnat sidder jeg på Amager og er ustyrlig lettet. Lettet fordi jeg har holdt kemo-løven i kort snor og haft den skønneste dag ❤️

Formiddagen blev nydt med kaffe i solen og noget opvask samt snakken med blomsterne.

Løbetur er mit meditative frirum og kemo-løven hader det. Derfor føler jeg mig priviligeret, når jeg kan løbe på kemo.
Fanden tog ved mig i dag og efter løbeturen hoppede jeg i havnen i Lynæs – årets første havbad ved ca. 14 grader. Det havde jeg ikke set komme. Måske et middel mod alle mine hedeture 

Dagens store udfordring var at jeg skulle give mig selv hvid EPO, en indsprøjtning i maveskindet, som minder om insulin-indsprøjtning. Selvfølgelig drillede det, men ind kom skidtet til sidst 😳

Motion gør at jeg står stærkere overfor kemo og kl. 15 tjekkede jeg ind i Center for krop og kræft på Nørrebro til træning. Kettlebell er min ven ❤️

Dagens overraskelse blev at jeg måtte køre retur til sommerhuset, da noget vigtig var glemt. En køretur på minimum 2 timer 😖 Heldigvis har jeg fået en af mine fire søstre til nabo og hun ville heldigvis gerne gøre mig selskab på turen. Det var så hyggeligt at køre gennem sommer Danmark, hvor snakken bare summede i bilen og vi gjorde stop ved de gule marker, kirken i Kregme, og så solnedgangen ved fyret 🌞
Tak for turen, søs Berit❤️

Lov mig at DU i morgen er sindsyg skarp på hvad der gør dig glad.

Kærligst Elin Tabitha


Solnedgang ved fyret
Søs B Kettlebell


Årets første badetur

7 dage af mit liv med kemobehandling – dag 1

[wpsocialite]

Af min søster Hanne er jeg blevet opfordret til at dele en række hverdagsbilleder og har efter lidt betænkningstid besluttet at benytte muligheden for at inviterer jer ind i mit liv som kemopatient 😊

Dag 1 af 7:

Kl 9.00 tjekkede jeg ind på Riget til 6. kemo af i alt 8. Efter et par timer var jeg tanket op med kemo og antihormoner og klar til at komme ud i solen.

Først gik turen forbi H&M for at finde en bredskygget hat, som kan skåne min tynde hårpragt i den dejlige sommersol.
Helgoland ventede og her tilbragte jeg et par timer til lyden af vandets skvulpen ❤️

Solskinshat

Aftenen bød på hyggemad i Kikhavn sommerhuset og solnedgangen blev indtaget i bedste

selskab ved havet.

Sidste jeg så, inden jeg lukkede mine øjne for natten, var de blinkende stjerner på himmelen over os, fra hvor vi sov ude på terrassen.

Kemo er noget juks, men livet er skønt ❤️

Tak for at du læste med 🙏🏻

 

SolnedgangTheLook

 

 

 

 

 

Kemo

‘Tak’, det lille ord med den store betydning

[wpsocialite]

I morgen skal jeg sige tak, ordentlig tak …

Tak til kemo-lægen på Riget, der var nærværende, lyttende, omsorgsfuld, rådgivende, støttende, empatisk og forstående i situationen, hvor jeg skulle tage en beslutning om at overgå til anden kemo-type.

– hun er et pragteksemplar, hun hedder Iben Rose_buket

I morgen får hun et stort tak og en ordenlig krammer ~ for det har hun fortjent. Jeg mærker, at hun er et af de mennesker, der gør sig umage hver dag. En, der gør indtryk. En, jeg kommer til at huske.

‘Tak’, det lille ord

Efter jeg havde forladt Riget i dag, stod det mig pludselig klart, at Iben var en vigtig faktor i min positive oplevelse af en ellers svær situation, og det bør hun vide. Jeg håber, at ‘Tak’, det lille ord, vil have stor betydning for hende.

Personalet på Riget er tydeligvis presset og der må være meget frustration i deres job. Det mindste jeg kan gøre er, at dele roser ud. Jeg tror på, at positiv feedback har en stor indflydelse på vores daglige motivation og des mere vi tror på, at vi gør et godt og vigtigt stykke arbejde, jo mere helhjertet arbejder vi. Og det mærkes tydeligt helt over i patientstolen, at personalet er helhjertet.

Jeg kastes for kemo-løven

Da besøget på Riget var overstået, var jeg overrasket positiv til trods for, at kemobehandlingen indtil nu ikke har den ønsket virkning – samt at jeg i morgen kastes for kemo-løven, som jeg ikke aner, hvad kan finde på at gøre ved mig. Vil jeg få bivirkninger i form af led- og muskelsmerter, føleforstyrrelser i hænder og fødder, væskeansamlinger, feber,  grådlabil, humørsvingninger og endnu mere træthed – eller noget helt 7. eller måske vil kemo-løven lade mig slippe med småskrammer?

Hvad vil der sker med os mennesker, hvis vi glemmer at sige tak?

Jeg har evnen og muligheden for at sige tak, men jeg skal øve på det. Øve at få sat ord på de følelser, der afstedkommer taknemmelighed. Egentlig tror jeg ikke, at jeg skal frygte for, hvad der sker, når ordet tak kommer ud af min mund. Det lyder usandsynligt, at folk er sure og afvisende, når jeg fremstammer et dybfølt tak. Her må afgjort være tale om en klassisk win-win situation.

Tak er vigtigt at øve

Taknemmelighed husker mig også på, hvad der faktisk gælder i livet og skaber positiv energi både for mig selv og for andre. Det holder mig fra at blive opslugt af dagligdagens udfordringer og at tage alting for givet. Hvis jeg hver dag øver mig og minder mig selv om de ting, som jeg vil være taknemmelig for, så begynder jeg også at fokusere mere på disse ting.

Taknemmelighed kan sågar forlænge livet …

Kærligst Elin Tabitha

Kræften flyttede uanmeldt ind

[wpsocialite]

Livet er ikke altid en dans på roser og dette faktum har ramt mig med en meteors kraft – jeg er blevet ramt af brystkræft.

Primo januar fik jeg diagnosen efter, hvad jeg troede skulle være, en rutine mammografi af en mælkekirtelknude, jeg har haft i flere år. Det vidste sig desværre, at der var kommet en kræftknude.

Glemte håret derhjemme

Januar har været noget af en tur i en centrifuge, hvor følelser, tanker, livet, hverdagen, fremtiden + det løse er blevet slynget rundt for fuld styrke og nu er vi landet et sted, hvor kemo, paryk og broccolijuice er en naturlig del af dagligdagen på linje med oplevelser, hygge, arbejde og ikke mindst familien, kæresten og alle I skønne kvinder i mit liv. Men det er immervæk syret, at jeg i morges kom for sent på arbejde, fordi jeg havde glemt håret derhjemme og måtte vende om for at hente parykken 🙂

Det er ikke kun naboen, der rammes af kræft

Dette er et indlæg, jeg har overvejet grundigt, da den berører ikke kun mig, men også mine kære og nu også dig. Men hvert år rammes knap 5.000 danske kvinder af brystkræft og mange tusind rammes af andre kræftformer og jeg synes, det er afsindigt vigtigt at være bevidst om, at det ikke kun er naboen, der rammes kræft og det derfor er livsnødvendigt at blive undersøgt af specialister ved bare den mindste mistanke om kræft.

Heldigvis har vi i Danmark et meget effektivt behandlingssystem, der rulles ud når en kraftdiagnose stilles og jeg er i gang med kemobehandling, der bliver fulgt op af operation for at fjerne resterne af kræftknuden samt lymfekirtler og derefter strålebehandling – det vil sige minimum 10 måneders behandlingsforløb. 1. kemobehandling gik over al forventning og jeg føler, at jeg er sluppet billigt hvad angår bivirkninger.

Hvor hurtig kan du klappe broc – co – li?

Kræften har valgt at tage bolig i min krop – ikke en beslutning vi er enige om, så jeg vil derfor gøre livet mega surt for kræften, så den fortryder indflytningen og flytter hurtigere ud igen end den kan nå at klappe broc – co – li. Derfor vil jeg stadig være at finde på 1. parket til oplevelser med venner og familie, med løbeskoene på rundt Christianshavn Vold og svingende med en kettlebell i Fitnessdk. Jeg er klar til kamp mod kræft !

Alt jeg ønsker er, at du husker at leve livet HVER dag, for du ved ikke, hvad i morgen vil bringe.

Knus fra mig til dig

Kærligst Elin Tabitha

Foto: Mig & min paryk

Mig og min paryk