7 dage af mit liv med kemobehandling - dag 1

7 dage af mit liv med kemobehandling – dag 2

[wpsocialite]

I dag skal billederne være i farver 😊
Mest fordi at virkeligheden er faktisk usandsynlig smuk helt uredigeret.

En ting sygdom har lært mig, er at være sindsyg skarp på, hvad der gør mig glad – og det har jeg brugt dagen i dag på … og det virker.

Her lidt i midnat sidder jeg på Amager og er ustyrlig lettet. Lettet fordi jeg har holdt kemo-løven i kort snor og haft den skønneste dag ❤️

Formiddagen blev nydt med kaffe i solen og noget opvask samt snakken med blomsterne.

Løbetur er mit meditative frirum og kemo-løven hader det. Derfor føler jeg mig priviligeret, når jeg kan løbe på kemo.
Fanden tog ved mig i dag og efter løbeturen hoppede jeg i havnen i Lynæs – årets første havbad ved ca. 14 grader. Det havde jeg ikke set komme. Måske et middel mod alle mine hedeture 

Dagens store udfordring var at jeg skulle give mig selv hvid EPO, en indsprøjtning i maveskindet, som minder om insulin-indsprøjtning. Selvfølgelig drillede det, men ind kom skidtet til sidst 😳

Motion gør at jeg står stærkere overfor kemo og kl. 15 tjekkede jeg ind i Center for krop og kræft på Nørrebro til træning. Kettlebell er min ven ❤️

Dagens overraskelse blev at jeg måtte køre retur til sommerhuset, da noget vigtig var glemt. En køretur på minimum 2 timer 😖 Heldigvis har jeg fået en af mine fire søstre til nabo og hun ville heldigvis gerne gøre mig selskab på turen. Det var så hyggeligt at køre gennem sommer Danmark, hvor snakken bare summede i bilen og vi gjorde stop ved de gule marker, kirken i Kregme, og så solnedgangen ved fyret 🌞
Tak for turen, søs Berit❤️

Lov mig at DU i morgen er sindsyg skarp på hvad der gør dig glad.

Kærligst Elin Tabitha


Solnedgang ved fyret
Søs B Kettlebell


Årets første badetur

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

7 dage af mit liv med kemobehandling - dag 1