På én søndag har jeg mødt to engle, Trail Angels og af alle steder i hele verden skete det på Stevns. Har jeg fået for meget frisk luft og blevet rundforvirret, kunne man nok kommet til at tænke. Det er ikke tilfældet, endnu 😁
Disse Trail Angels var ikke selv klar over at det her fænomen eksisterer og det gør du måske heller ikke, så det må vi hellere have på plads. Trail Angles er typisk forbundet med Pacific Crest Trail, en meget lang vandringsrute i USA, der er en af verdens længste og hårdeste ruter; 4.265 kilometer fra Mexico til Canada. Langs ruten finder man Trail Angels, der tilbyder hjælp til vandrerne. Det kan være mad, vand, bad, beer, kørsel til nærmeste butik, afhentning af pakker på posthus, en seng at sove i eller blot en hyggelig sludder.
Tilbage på Stevns findes Trampestien, en fantastisk smuk vandre rute, 22 kilometer langs havet fra Rødvig Havn i syd til Bøgeskov Havn i nord. Søndag skulle denne rute tilbagelægges, men vi var lidt udfordret på, hvordan vi kom tilbage til bilen i Rødvig Havn, da der ikke kører busser i området om søndagen (?).
På Facebook spørger jeg i en gruppe for vandrere, hvordan de har løst denne udfordring og flere svarer, at de har haft en bil holdende både i Rødvig og i Bøgeskov Havn. Da dette ikke var en mulighed, tænkte vi at gå de ekstra 7,5 kilometer til en togstation, og komme retur denne vej.
Her kommer englen Lena ind i billedet. På Facebook tilbød hun at køre os, da hun alligevel var i området til sit barnebarns fødselsdag. Vi aftaler, at blive samlet op kl. 17 og 16.58 triller Lena og svigersøn ind på p-pladsen og 20 minutter senere bliver vi sat, hvor vi startede vores tur. Lena er vandrer og har selv gået Caminoen flere gange og hun vil slet ikke høre tale om at modtage betaling for liftet.
For at det ikke var rigeligt med godhed på en dag, så mødte vi også Sigurds hvide flamingokasse med kolde vand og juice – in the middle of nowhere. Selvbetjening og betaling via MobilePay 🙂
Her ved vejs ende vil jeg egentlig bare sige 1000-tak til Lena og Sigurd for uanede at være ægte Trail Angles 😍
I dag kunne vi hænge Knæk Cancer medaljerne rundt halsen på hinanden, Søs B og jeg 🏅
I strid modvind løb vi idag 13 kilometer. Vi løb side om side, som så mange gange før. Knæk Cancer medaljerne har en helt særlig betydning for os og de er samtidig også en afslutning på et år i strid modvind. Vi er begge kræftfrie ❤
For lidt over et år siden sad min kære søs B på modsatte side af mit spisebord og sagde: “Jeg har fundet en knude i mit bryst – det er kræft”. Lige i det splitsekund følte jeg, at livet var det mest uretfærdige, der er opfundet. Som om det ikke var rigeligt for vores familie, at jeg har haft brystkræft.
Min søster er gjort af et helt særligt stof og hun valgte, at tage smilet på og omfavne udfordringerne ved kræftdiagnosen. Det har været et specielt år og vi har hygget, grinet, rejst, mødt nye mennesker, løbet mange løb og fejret livet – for vi har vidst, at der er lys for enden af tunnelen.
Det er bare ikke i orden at også min søster skulle ud af kræft-vejen med frygt, operationer, bekymringer, kemo, hårtab, identitetskrise, strålebehandlinger og meget andet. Det har været et langt år for min søster, for Isabella, vores mor, vores 3 søstre, vores familie og for alle andre omkring os.
Kræft er hæslig og jeg ønsker mest af alt, at vi knækker cancer, for vi er simpelhen alt for mange, der kæmper mod kræft.
Tak for at du læste med – vi ser at himmelen er blå og solen skinner også i de svære tider ☀
To veninder er taget til Hovedbiblioteket i København en iskold lørdag eftermiddag, og udenfor på Krystalgade daler stille hvide snefnug. Kvinderne er til et arrangement med Menneskebiblioteket, hvor læsere kan låne en menneske-bog og have en interessant dialog med et menneske, der uretmæssigt er sat i bås på grund af fx livsstil, etnicitet, seksualitet eller social status.
Tekst og foto af Elin Tabitha Hansen
Kasper lægger sin højre hånd på bibliotekets runde træbord med håndfladen vendt ned mod den kølige mørkebrune bordplade. Hans blik flakker og han forsøger at få øjenkontakt med kvinden, der sidder overfor ham. Langsomt bevæger han sin hånd mod kvindens og han bemærker, at hendes hånd er væsentlig større end hans egen. Ved hendes venstre side sidder veninden. Da kvindens øjne rammer hans, fastholder Kasper hendes blik.
“Det ser ud til, at du har lyst til at sige noget,” siger Kasper halvt spørgende, halvt konstaterende til kvinden.
Skægget pibler frem
22-årige Kasper blev ved fødslen tildelt kønnet pige, men han har altid følt sig som en dreng og for fire år siden skete hans transition fra kvinde til mand. Her ændrede han officielt fornavn og fik tildelt nyt personnummer. De fysiske forandringer skete ved at brysterne blev opereret væk og han får indsprøjtninger med det mandlige hormon testosteron, som fik håret til at blive kraftigere.
“I en lang periode var jeg i et grænseland, hvor jeg tit blev fejlkønnet. Men i dag går alle ud fra, at jeg er en mand, når de møder mig på gaden, da jeg har et maskulint udtryk og min stemme er blevet dybere og endelig er jeg begyndt at få skæg”, Kasper smiler og lader fingrene løbe gennem de bløde mørke dun på hans hage, der nu er synlige for alle.
En hemmelighed ser dagens lys
Kaspers hånd stopper inden, at han når at røre ved kvinden og samtidig stopper veninden med at tale. Kvinden kigger Kasper direkte i øjnene, hun nikker sagte og i et pludselig ryk vender kvinden sig på den sorte skalstol af hårdt plast. Hendes brystkasse hæver og sænker sig i hurtige korte bevægelser og hendes ansigt er rettet mod veninden.
“Jeg er også transkønnet – jeg har villet sige det til dig så mange gange, men det er først nu, hvor Kasper har fortalt, hvordan han kom ud, at jeg tør.”
Forståelse vil aldrig ske uden samtalen
Vi mennesker skaber helt automatisk fordomme og sætter mennesker, vi ikke kender, i kasser – udelukkende baseret på deres titel som fx kropsudsmykket, alkoholiker eller seksuel misbrugt. Det betyder, at vi har en række ubevidste og instinktive reaktioner, som påvirker vores adfærd, og som gør, at vi hurtigt dømmer mennesker, der skiller sig ud fra mængden. Professor i psykologi Henrik Høgh-Olsen påpeger, at hvis man skal bryde med fordommene, er den bedste vaccine at få kendskab til den gruppe, man har fordomme over for.
Det er, når vi lærer folk at kende, at vi finder ud af, hvilke egenskaber de har, og der bliver det åbenlyst, at alle ikke kan skæres over én kam. Samtalen er den korteste afstand mellem mennesker og den gensidige sympati og forståelse vil aldrig ske uden samtalen, forklarer professoren.
Frygter at blive stigmatiseret som ham den transkønnet
Selvom Kasper ved at åbenhed skaber dialog og at han gennem dialog kan medvirke til at afmystificere fordomme, så afholder frygten for at blive stigmatiseret Kasper fra at tale åbent om, at han er transkønnet udenfor Menneskebiblioteket. Han har ikke talt med studiekammeraterne, med kollegaerne eller med drengene til kickboxing, om at han er transkønnet og han synes ikke, det er særlig fedt, at skulle være et omvandrende Google om transkønnede.
“Uanset hvor meget jeg gerne ville forebygge alle fordomme i hele verden, så er jeg ikke på studiet for at rykke fordomme om transkønnede – jeg er på studiet for at studere,” understreger Kasper.
Det er ej heller hans forventning, at verden bryder sammen, når folk omkring ham hører, at han er transkønnet, men det vil være en stressfaktor af de helt store, hvis han igen hele tiden i dagligdagen skal tage stilling til og forholde sig til, at være transkønnet.
Menneskebiblioteket er et trygt frirum til at drøfte fordomme
“Det er lidt mærkeligt, når folk spørger til mit sexliv og om jeg kan få orgasme,” siger Kasper med et skævt smil. “Menneskebiblioteket har en særlig åbenhed, fordi jeg ikke kommer til at se folk igen i morgen og derfor føles det ikke lige så akavet at tale om, at jeg får orgasmer og at jeg ikke har reproduktive organer, som hvis jeg talte med drengene til kick-boxing om det.”
At være i centrum for opmærksomhed synes Kasper er ubehageligt – helst vil han leve tilbagetrukket og han synes, at det er grænseoverskridende at være i fokus. I Menneskebiblioteket oplever Kasper, at der skabes et rum, hvor det er trygt at svare på alle slags spørgsmål – også virkelig personlige spørgsmål. Han synes, at det er rigtig spændende, når læserne kommer med interessante, reflekterende og komplekse spørgsmål.
Kasper kan mærke, at han rykker folk og han har samtaler i Menneskebiblioteket, der nået op på et højere plan.
“Det er helt vildt, at jeg fik lov at være vidne til at en transkønnet kom ud til hendes veninde, og jeg er virkelig rørt over, at jeg har inspireret hende til at turde,” runder Kasper af.
Kasper er et opdigtet navn, da han har ønsket at fremstå med andet navn i artiklen under hensyn til, at han ikke er kommet ud som transkønnet på studie og arbejdsplads. Hans rigtige navn er kendt af redaktionen.
FAKTA OM MENNESKEBIBLIOTEKET
Menneskebiblioteket er en forening, som arbejder for at skabe større tolerance og forståelse for mangfoldighed i samfundet. Det sker ved at skabe et dialogrum, hvor udfordrende og ofte tabubelagte emner kan drøftes åbent og uden fordømmelse. Et sted, hvor mennesker der ellers aldrig ville tale sammen, kan finde plads til samtale. Alle bøger der udgives af Foreningen Menneskebiblioteket medvirker frivilligt og ulønnet.
Menneskebiblioteket indgår i arrangementer på uddannelsesinstitutioner, på offentlige biblioteker, i fagbevægelsen, private virksomheder og større offentlige arrangementer som fx Folkemødet på Bornholm. Ideen startede i Danmark og konceptet er blevet populært også i udlandet, hvor det er muligt at læse lokale menneske-bøger i over 80 lande.
Påmenneskebiblioteket.dk kan du se en oversigt over begivenheder, hvor du kan møde de levende bøger.
Håndværkerne har givet grønt lys, boremaskinerne er pakket sammen for nu er fitness dk’s nye flagskib i BLOX klar til at blive søsat lørdag den 7. april 2018. I det nye fitnesscenter kan du træne og samtidig – både fra løbebåndet og motionscyklen – nyde udsigten over havnefronten gennem de store panoramavinduer.
“Fitness dk – BLOX ønsker at satse på medlemmer, der efterspørger kvalitet og veluddannet personalet i træningscenteret”, fortæller centerchef Henriette Frost Holck.
Der er mange forskellige ønsker og behov, der bliver opfyldt med det nye center, hvor der er investeret i lækre materialer og den nyeste teknologi i udstyr. Indretningen er nøje gennemtænkt og med højt til loftet og en facaden, der består af vinduer fra gulv til loft, virker lokalerne lyse, rummelige og indbydende. Henriette kan se, at der er efterspørgsel på personlige trænere og højt service niveau i fitnesscentrene og hun drømmer om at fitness dk i BLOX med sit tilbud af personlige trænere og holdtræning vil skabe bånd til medlemmerne og i højere grad blive en træningsklub end et træningscenter.
Ideel placering til at benytte havnens muligheder
Det nye fitnesscenter er beliggende i grundplan i BLOX, som du finder på Bryghusgrunden mellem Langebro og Den Sorte Diamant. Når du er til træning i BLOX, har du direkte udgang til den brede promenade lavet af solide træplanker, der løber langs vandet og på det overdækket udeareal vil der – når vejret tillader det – være træning i det fri. Centerchef Henriette glæder sig til at udnytte de muligheder, der er ved at ligge i første parket til vandet og hun glæder sig til at byde velkommen til morgen yoga på havnekanten.
“Medlemmerne er rigtig glade for, at vi rykker holdtræningen udendørs, når det er muligt”,
fortæller Henriette, som har erfaring fra sin tid som centerchef i fitness dk på Amager Strand. Hun har sørget for, at der på holdplanen er Open Air løbehold samt at der vil være en variant af triatlon træning, der kaldes Swim Bike Run, hvor svømningen vil ske i havnens badezoner.
Det nye center satser på spændende holdtræning
Gravity Pilates bliver en central del af holdtræningen i det nye center. Gravity er en speciel designet pilates træningsbænk, hvor træningen er baseret på din egen kropsvægt og du regulerer selv intensiteten ved at justere på bænkens hældning.
“Vi er et af de få centre, der tilbyder Gravity Pilates og træningen er meget populær. Vores første Gravity hold var fuldt booket allerede en halv time efter at tilmeldingen var åbnet”, smiler centerchefen.
Der vil blive udbudt Gravity holdtræning både morgen, eftermiddag og aften både på hverdage og i weekenden og der er specielle introhold, hvor du kan blive fortrolig med, hvordan udstyret fungerer.
I cykelsalen står knap 40 nye og innovative cykler klar, og når du hjuler afsted, regulerer cyklen automatisk hastighed og modstand, og imens kan du følge dagens gang over Langebro. Centeret har desuden en 200 m2 holdsal, og her vil du bl.a træne med på et bredt udvalg af forskellige Les Mills hold, og også i denne sal er der tænkt over alle detaljer. I salen er det muligt at skifte lysets farve efter hvilken træningsform, der er på agendaen. Når der er yogahold vil lyset være blødt og varmt mens ved hold med høj intensitet træning vil lyset blive mere kraftfuldt og loftet er beklædt med lydreducerende materiale.
Du finder mere information og oversigt over de forskellige hold på www.fitnessdk.dk/blox
Det rød-hvide dannebrogsflag bliver viftet, mens fødselsdagssangen synges: “Thomas har fødselsdag og det har han jo og det er i dag“, men så snart at trommerne skal spilles, opstår der lidt forvirring og sangen ender i grin og latter. Rundt bordet med kaffekopperne og kagerne i den hvide papæske, står en håndfuld af medarbejderne i cykelbutikken Copenhagen Bicycles, som holder til i kælderbutikken på hjørnet af Nyhavn og Havnegade.
Teksten til den traditionelle fødselsdagssang er skrevet på whiteboardet bag kaffebordet, så medarbejderne kan øve de danske fødselsdagstraditioner. Nogle af medarbejderne har anden nationalitet end dansk og her i cykelbutikken lærer de kultur og øver både det danske og engelske sprog. Yael, der ejer Copenhagen Bicycles, har en stærk tro på diversitet og hun er overbevist om, at jo flere forskellige typer mennesker, der arbejder sammen jo stærkere et produkt får man. Derfor møder du i Copenhagen Bicycles en bred sammensat medarbejderstab både hvad angår køn, alder, nationalitet samt faglige- og personlige kvalifikationer. En af mekanikerne i butikken har tatoveringer i ansigtet, og han blev ansat på sin personlighed og kvalifikationer – for indehaveren har et hovedprincip om, at hun vil vise verden, at man sagtens kan se anderledes ud og samtidig være et godt menneske.
Den unge Yael arver sin fars drøm
Direktøren for cykelforretningen er Yael Bassan – en lille bitte kvinde på 27 år. Når du møder Yael, møder du en ildsjæl med livlige øjne og mørke krøller. Hun er en kvinde, der drikker grøn te og taler engageret om at gøre en forskel i verden og om at diversitet er en styrke. På få år har hun formået at skabe en virksomhed med en årlig omsætning på knap 8 millioner kroner og i højsæsonen har hun i omegnen af 30 medarbejdere ansat. Hun matcher ikke billedet af den traditionelle cykelhandler og Yael bliver ofte mødt med overraskelse, når hun fortæller, at hun ejer Danmarks største privatejet cykeludlejning. Oprindeligt var det også som journalist, at Yael havde forestillet sig at gøre en forskel, men en sommerdag i 2015 dør hendes far, Gili Bassan pludselig af hjerteproblemer og søstrene Mira og Yael arver farens drøm – cykelbutikken ved foden af den kommende Inderhavnsbroen.
Det bliver Yael, der driver butikken videre og da hun overtog forretningen, gav hun i første omgang projektet med Copenhagen Bicycles 3 år, men nu er hun bidt af det og hun har mange nye tiltag for stedet i støbeskeen, som hun vil føre ud i livet.
“Det er et stort privilegium for mig, at jeg i mit hverdagsliv her i cykelbutikken har mulighed for at gøre en forskel for minoriteter” forklarer Yael.
Ved siden af jobbet som direktør er Yael også fast medvirkende i radioprogrammet Public Service på P1 og hun er en ivrig debattør og foredragsholder omkring temaer som ligestilling, arbejdsmarked, turisme i Danmark samt diversitet.
Inderhavnsbroen har betydet alt for cykelbutikken
“Før broen åbnede var det kun vildfarne turister, som kom ned i vores hjørne af Nyhavn, men nu har vi hver dag 14.000 cyklende over broen, som ser butikken”, siger Yael.
En del af konceptet for Copenhagen Bicycles er at sælge city bikes, de selv har designet med henblik på at cyklerne skal holde i lang tid og du kan også få din egen cykel repareret i forretningen, mens du får en lånecykel. Yael arbejder også på at få flere virksomheder i indre København til at tilbyde deres medarbejdere cykler, når de skal transporteres rundt til møder. Desuden har Copenhagen Bicycles netop indgået samarbejde med booking.com, hvor 1,5 mill. hotelgæster årligt får tilbud om at leje cykel hos Copenhagen Bicycles, og butikken tilbyder guidede cykelture og deltager i forskellige events i København, som fx Kulturhavn og Salaam Shalom Fredsfestival, hvor de også er sponsor.
Fotografen Jan Grarup bruger gerne fortællingen om ham selv, som en gratis kupon, der ligger ved hans billeder. En kupon, der fungerer som lokkemad for at tiltrække et større publikum end den forventede kulturelite
Af Elin Tabitha Hansen
I Operaen viser Jan billedet af den lille 5-årige tutsi-pige, der har en stor personlig betydning for ham
Et kig ind i hverdagslivet på Østerbro
I løbet af 180 minutter i Operaen gennemgår Jan Grarup historierne bag 70 af hans billeder – han fører trygt publikum gennem billeder fra krige i Afghanistan, Afrika, Balkan og Mellemøsten – krige som han gennem 30 år har hoppet rundt i mellem. Han viser billedet, som har en helt særlig betydning for ham selv: billedet fra Rwanda af en lille tutsi-pige på fem år, der er forsøgt slagtet, hvor hendes baghoved og nakke har dybe flænger efter hug med en machete. Men han viser også filmklip fra den kommende dokumentarfilm ‘Krigsfotografen’ – et portræt af ham selv og hans virkelighed. Her kommer publikum med ind i hverdagslivet på Østerbro i København, hvor hans teenagedatter frustreret skælder ham ud og råber:
“I 3. klasse lærer man IKKE at vaske en hvid jakke sammen med en rød trøje,” mens hun holder sin nu lyserøde jakke op foran faderens ansigt.
Live-version af bogen And Then There Was Silence i Operaen
Summen af småsnak i Operaen er ophørt og der høres kun et par enkelte sagte host rundt fra krogene i den store sal. Fra parket og de buede balkoner er 1.712 sæt øjne rettet mod scenen – ikke et sæde er ledigt. Lyset i salen er dæmpet, og i det lille rum i scenens venstre side, står fotograf Jan Grarup og venter. Han kan se ud over publikum og han kan se deres ansigter. En nervøs uro har spredt sig i kroppen og han bliver alligevel i tvivl om, det er en god ide at lave så stort og personligt show uden manuskript.
“I aften vil en af verdens bedste fotografer tage jer med på med på en rejse til frontlinjen af de sidste tre årtiers krige, konflikter og humanitære katastrofe,” fortæller Karin Verland til publikum. Hun er direktør for Dansk Institut Mod Tortur – DIGNITY og hun fortsætter, “Billederne I vil se i aften illustrerer forfærdelige traumer fra krige og ødelæggelser. Som en del af oplevelsen vil I også få mulighed for at lære den private Jan at kende. Det er en ære at byde krigsfotograf Jan Grarup velkommen til en live-version af hans bog And Then There Was Silence.”
Lyden af klappende hænder fra publikum er øredøvende og kommer fra alle sider af lokalet. Jan trækker vejret helt ned i maven, rømmer sig og træder ind i rampelyset.
Publikum får historierne råt for usødet
Historierne, som han fortæller til publikum i Operaen er uden filter – de kommer fra hjertet og han siger, det han tænker. Derfor er der ikke manuskript til arrangementet. Eneste form for manuskript er hans editor Christian Langballe, der står i det lille rum i venstre side af scenen og fægter med armene for at få ham til at speede op eller ned for at få tiden til at passe. For Jan er det er vigtigste, at han har sig selv med i billederne.
“Ellers bliver det bare et fucking arbejde. Jeg har opgivet min anonymitet og bragt min røv i klaskehøjde for at fortælle de historier, som jeg føler er vigtige,” understreger han.
Ud over at se og høre om billederne bliver publikum også inddraget i, at Jan sammen med sine tre ældste børn står foran kirken, da deres mor bliver kørt væk i en sort ligvogn, fordi hun er død efter en kræftsvulst i hjernen. Han fortæller, at det at se mennesker blive brutalt slået ihjel, har sat sig i ham som posttraumatisk stress syndrom. Han kommer også omkring, hvordan han brugte alkohol og stoffer som selvmedicinering, og at hans livs kærlighed forlod ham, fordi han kiggede for dybt i flasken. Publikum bliver inddraget i, at han synes, det er svært at forene det at være far med risikoen for at hans børn bliver forældreløse, fordi han føler, at det er vigtig, at han dokumenterer de menneskelige historier fra verdens brændpunkter.
“Nu har jeg lavet disse billeder, og de betyder virkelig noget for mig. Så jeg ofrer mig gerne, hvis min egen historie kan være et salgstrick til at få folks opmærksomhed og få dem til at kigge på billederne,” fortæller Jan Grarup til Radio24Syv.
Kroppen fortæller også en historie
“Er I sindsyge, hvor er jeg beæret over at stå her i dag. Det betyder utrolig meget for mig, at vi er lykkes med at få alle stole fyldt i aften.” Jan Grarup slår ud med hænderne og bukker hovedet lidt.
Publikum på de forreste rækker kan tydelig se hans markerede ansigt med de skarpe vandrette panderynker, de ser at venstre side af ansigtet hænger lidt og at de alvorlige øjne er isblå. Håret er stadig blondt, men de høje tindinger har dog gjort sit indtog i de pjuskede lokker. Skjorteærmerne er smøget op til albuerne og blotter de spinkle, tatoverede underarme. På venstre underarm er VIVA LA REVOLUTION printet ind i huden med blåt blæk og en sætning på arabisk er tatoveret ned mod håndleddet. Publikum rejser sig og giver stående bifald, Jan takker og slutter af med at konstatere:
“Nu har jeg fandme lyst til et stort glas iskold hvidvin.”
FAKTA OM JAN GRARUP
Jan Grarup er blevet hædret med mange prestigefyldte priser – blandt andet 8 World Press Photo-priser og han er fem gange valgt som årets pressefotograf i Danmark (1991, 1994, 2000, 2004 og 2008)
Født i 1968 i Espergærde
Han er far til fire børn i alderen fra 6 til 21 år
Arbejder som freelance fotograf
Uddannet fotojournalist fra Danmarks Journalist- og Mediehøjskole i 1991
Københavns unge har været til valg – naturligvis digitalt – hvor de har stemt til det nye Ungeråd KBH. 64 kandidater stillede op, og heriblandt er der valgt 35 medlemmer og 15 suppleanter. Rådet er et tiltag, der giver de unge mulighed for til at få medindflydelse på udviklingen i Københavns Kommune og nu er det tid til at medlemmerne af det nye Ungeråd KBH flytter ind på Københavns Rådhus
Thea Benedicte Ravn Graumann (tv) og Sigrid Lijle Vad (th) går i 9. klasse på Christianshavn Skole og har boet hele deres liv på Holmen
Thea og Sigrid er ambassadører for Ungerådet, og derigennem har de to piger været med til at etablere Ungeråd KBH. Siden januar har Thea og Sigrid, der begge er 15 år, været med i en ambassadørgruppe, der har haft til opgave at udforme vedtægterne, som blandt andet beskriver, hvordan rådet er sat sammen og de har defineret retningslinjerne for samarbejdet mellem de unge og Borgerrepræsentationen.
Ideen bag Ungerådet KBH er, at de unge har et talerør til politikerne, hvor deres visioner og ønsker for fremtidens København bliver fremført. Rådet havde sin begyndelse, da Børne- og Ungdomsudvalget i november 2016 besluttede at bruge 500.000 kr. årligt på, at kommunens unge skulle haves deres eget råd. Rådet har mulighed for fire indstillinger om året til Borgerrepræsentationen, som blandt andet er nedfældet i vedtægterne for Ungeråd KBH.
De voksne politikere vil også Ungerådet
En del af forarbejdet for ambassadørerne til Ungeråd KBH var en studietur, hvor fire af medlemmerne fra København besøgte allerede eksisterende ungeråd i Silkeborg og Aarhus.
”Ideen med baggrundsgrupper er inspiration, vi fik med hjem fra besøget i Aarhus og det var også derfra, at vi fandt ud af, at vi gerne ville øge aldersgrænsen til 20 år, så det ikke kun er folkeskoleelever, der sidder i Ungerådet”, fortæller Sigrid.
Thea synes, at hun som ambassadør har fået fornemmelse af at være politiker og hun oplever, at blive taget seriøst af politikerne i Borgerrepræsentationen.
”Det var meget nervepirrende, at skulle stå foran hele Borgerrepræsentationen og præsentere ambassadør gruppens ideer, visioner og forslag til Ungerådets vedtægter. Vi bliver taget seriøst, vi får lov til at sidde inde på Rådhuset og det er tydeligt for mig, at politikerne i Borgerrepræsentationen er meget interesseret. Det er ikke kun os unge, der vil dem – de voksne politikere vil også os.”
”Vi var ikke specielt politisk interesseret”
Hverken Thea eller Sigrid kommer fra hjem fyldt med politik og tidligere har de ikke interesseret sig specielt for politik – de er heller ikke medlem af et politisk parti. Det var lidt tilfældigt, at Thea og Sigrid blev involveret i Ungeråd KBH. En pædagog på Sofieklubben på Christianshavn, hvor de går i ungdomsklub, opfordrede pigerne til at tage til intromøde om ambassadørgruppen og efter at de deltog i dette møde, blev de en del af de 15 ambassadører. Begge har de har holdninger og forslag til, hvordan København kan blive et bedre sted. De er enige om, at man ikke behøver, at vide alt om politik eller vide hvad de forskellige partier står for, hvis man vil være med i Ungeråd eller baggrundsgrupperne. ’Man skal bare møde op for at være med i baggrundsgrupperne, hvis man mener, at det er spændende og vigtigt, at man som ung kan ændre noget i ens by’.
FAKTABOKS
Sigrid og Thea vil gerne arbejde for et grønnere og renere København, bevaring af Amager Fælled, bedre miljø fx ved færre biler og flere elbiler samt bedre og billigere transportmuligheder for unge.
FAKTABOKS
Ungerådet KBH består af 35 medlemmer og op til 15 suppleanter, som vælges blandt unge i alderen 12-20 år med bopæl i eller som er under uddannelse i Københavns Kommune. Medlemmerne af Ungerådet vælges for et år ad gangen, hvor de mødes to gange om måneden på Københavns Rådhus og det er medlemmerne, som vælger tre talspersoner.
Alle unge i København kan deltage i baggrunds-grupper uden at være medlemmer af Ungerådet.
I det gamle hus i Strandgade 22 bliver bæredygtighed omsat til praksis, når skrædderne i systuen Man-Coe monterer nye lynlåse i skijakker fra sidste sæson, bukser bliver lagt op eller ind og stroppen på kjolen kommer til at sidde perfekt
“Kunderne hos Man-Coe har ofte investeret i dyrt tøj og de har et ønske om at tøjet skal holde længere, hvorfor de får tøjet repareret og tilpasset frem for at købe nyt”, Jette Baden – indehaver.
Vinteren ringer på døren og det er på tide at vinterfrakken bliver fundet frem fra bagerst i garderobeskabet, og idet du svinger frakken på, for derefter at slippe nøglerne ned i lommen, bliver du mindet om, at der er hul i lommen, så du igen skal stå og bakse med at fiske nøglerne op fra bunden af foret. Frakken er du rigtig glad for – bortset fra hullet i lommen – så det er ærgerligt at skulle finde en erstatning. At sende frakken en tur forbi skrædderen vil spare på både pengepungen og miljøet, er budskabet fra Jette Baden, som har drevet systuen Man-Coe på Christianshavn i 25 år, hvor hun også har bopæl.
Virksomhederne tænker på miljøet
Tendensen, at bæredygtighed og miljø er kommet på dagsordenen, er at se både for erhvervs- og privatkunder, fortæller Jette Baden. Den lokale skrædder fra Christianshavn med tre ansatte har indgået samarbejde med den svenske tøjproducent Peak Performance, hvor at Man-Coe sørger for lappe huller og reparere lynlåse på tøj, der har en speciel 10 års garanti, da Peak Performance, som en del af deres miljø- og klima aktiviteter, i højere grad ønsker at reparere tøj til genbrug. Jette forventer, at flere og flere tøjproducenter følger samme eksempel som Peak Performance og at skrædderiet på Christianshavn i fremtiden vil reparere tøj for andre store tøjproducenter.
Stigende nethandel smitter af på opgaverne hos Man-Coe, i det at kunderne har behov for at få tilpasset tøj, der er købt på internettet og derfor ikke været prøvet på inden køb. Når tøjet bliver modtaget, prøvet på og det viser sig, at tøjet ikke sidder lige i skabet, er det en opgave for skrædderen at tilpasse tøjet, så det sidder helt perfekt.
‘Mange gange er det meget lidt der skal til for at tøjet sidder perfekt’, konstateret Jette og fortsætter: ‘Det er også godt for miljøet at tilpasse tøjet i stedet for at det bare ligger og samler støv i skabet og du køber nyt tøj”.
Certificeret specialist i reparation af GORE-TEX®
Oprindelig startede systuen med fokus på at reparere motorcykeltøj og gennem tiden har opgaverne i systuen været varieret og porteføljen anno 2017 er bred og i fortsat udvikling. Nyeste skud på stammen er, at Man-Coe er blevet certificeret specialist i reparation af tøj med Gore-Tex, og har udstyr samt uddannelse til at reparere fx skitøj med Gore-Tex, og det betyder, at de sikrer, at tøjet stadig er vandtæt i syningerne.
Christianshavns lokale renseri
Rens- og vask af tøj er ligeledes services, der bliver klaret hos fra butikken i Strandgade 22 efter at Christianshavns Renseri lukkede i 2012, hvor Man-Coe videreførte muligheden for et lokalt renseri på Christianshavn.
Konceptet hos Man-Coe er, at du kan altid komme forbi og få råd til tilpasning af kjoler, nederdele, jakkesæt, bukser og andet. Kvinderne i systuen har stor erfaring, således at de ofte finde løsninger, som du ikke selv havde tænkt på. Typisk kan en opgave løses indenfor en uge og du modtager en SMS, når dit tøj er klar til igen at blive taget i brug.
Her finder du systuen Man-Coe
ADRESSE | Man-Coe, Strandgade 22, 1401 København K
Navnet Man-Coe er hentet fra en bjergstamme i Burma og oprindeligt en trøje besat med kvaster samt glasperler
Til virksomheder tilbyder Man-Coe en løsning, hvor arbejdstøj rettes til, når opgaven er for lille til fabrikkerne, og desuden laver de dekorations-opgaver til Magasin og Illums, de har syet kunst sækkestole til Statens Museum for Kunst, lavet en række special opgaver for Kronprinsparret og meget andet
I butiksvinduet sidder en kvindelig mannequindukke og kikker ud på Islands Brygge – parykken er lidt på skrå og orange halloween papirguirlander hænger sæsonmæssigt på tværs af vinduet over hendes hovedet. Når du går ned af stentrappen til butikken i kælderlokalerne træder du ind i Genbryggen, som er en genbrugsforretning fyldt med billigt tøj og med en lang historie bag sig
Tekst og foto af Elin Tabitha Hansen – artikel publiceret i lokalavisen Havnefronten 19. oktober 2017
Et stenkast fra havnefronten på den lille Reykjaviksgade ligger Genbryggen i nummer 2 og herfra er der de sidste 32 år blevet solgt genbrugstøj bryggeboere imellem. Butikken er non-profit og drives i fællesskab af frivillige lokale kræfter, der i øjeblikket består af 9 kvinder og i butikken finder du et stort og meget varieret udbud af genbrugstøj, der er velorganiseret, således at t-shirts hænger for sig, herreskjorterne er sorteret i farver, jeans har sit eget hjørne og børnetøj findes i lokalet bagtil.
Overskuddet deles ud til sociale og kulturelle aktiviteter på Bryggen
Oprindeligt blev genbrugsforretningen etableret af Islands Brygge Lokalråd og det har fra første færd været fastlagt at overskuddet fra Genbryggen skulle deles ud til sociale formål og kulturelle aktiviteter på Bryggen, og fx modtager julehjælpen i Hans Tausens Kirke støtte fra Genbryggen. Organisationer og foreninger med aktiviteter på Island Brygge er velkomne til at ansøge om økonomisk støtte fra Genbryggen ved at indlevere en ansøgning i butikken, fortæller Gy, der har arbejdet i butikken i 14 år. Desuden hjælper Genbryggen socialt udsatte ved at videregive det tøj som ikke anvendes i butikken til organisationer som Reden, Mødrehjælpen og lignende.
Mulighed for at gøre et kup mandage, onsdage og lørdage
Kunderne i Genbryggen har forskellige tilgange til at besøge butikken, og en onsdag i oktober er en nytilflyttet kvinde på besøg i butikken for første gang og hun er meget begejstret for at have opdaget en genbrugsforretning på Bryggen, da hun udelukkende køber sit tøj som genbrug. En ung fyr kikker forbi lige før lukketid for at købe en t-shirt til en 20’er og mens han betaler med MobilePay,forklarer han:
‘Jeg stod og manglede en t-shirt til i morgen og prisen her passer perfekt til mit SU-budget’
En ung pige kikker op over tøjstativet og fortæller smilende, at hun med jævne mellemrum tjekker ud hvad der er kommet af nye varer og sidst hun var forbi Genbryggen gjorde hun et kup, så hun gik hjem med en skøn kjole for 100 kr.
Genbrug er fokus på bæredygtighed
Med genbrug kan du billigere få en ny men også en grønnere garderobe – for genbrug er også bæredygtigt tøjforbrug, i det at der anvendes mindst 1400 liter vand til produktionen af en enkelt t-shirt. Ved at genbruge tøj selv, eller lade andre genbruge dine egne aflagte klæder, kan der produceres færre stykker nyt tøj og det gør en forskel for miljøet.
Hvis du rydder op i tøjskabet vil du ikke bare få ekstra plads, men du vil også give nyt liv til tøj, du alligevel ikke bruger og samtidig gøre noget godt for miljøet – køber du samtidig genbrugstøj vil du have mulighed for at gøre en god handel og spare penge. Genbryggen modtager gerne rent og helt tøj i butikkens åbningstid, som andre Bryggeboere kan få glæde og gavn af.
FAKTA BOKS
Du finder Genbryggen i Reykjaviksgade 2 kælderen og butikken holder åbent mandage og onsdage kl. 15-18 samt lørdage kl. 11-14
Alle eventyr har en ende og det har serien af hverdagsbilleder også 😐
Det har været spændende at have jer med på en tur i kemoens tegn og nu er jeg tilbage i en ‘rigtig’ hverdag med arbejde, træning, jucing, hygge, oplevelser, tage billeder og små skavanker efter kemoen.
Da jeg vågner tirsdag er tristhed og sorte skyer blæst pist væk langt borte – tak skæbne. Det er bare sjovere at være glad 😊
Men jeg troede, at jeg var ved at blive gak i bolden, når jeg kunne skifte fra kulkælder til 8. etage over night.
Efter dagens træning i Center for Kræft og Sundhed går snakken om alt og ingenting i omklædningen. Pludselig hører jeg, at prednisolon bliver nævnt (binyrebarkhormon lignende stof jeg tager ifm kemo) og flere havde oplevet at blive depressive på bagkant af at have taget det. Så midt i svedigt tøj og kvinder går det op for mig, hvorfor jeg havde det, som jeg havde det i går. Medicin gør mærkelige ting 😠
Det har været mit mål i dette forløb at opretholde min muskelmasse, da jeg tror på, at jeg står stærkere i kampen mod kemo-løven med en stærk krop – både fysisk og psykisk.
Status er, at efter 6 gange kemo er musklerne intakte 👍 Jeg tabt mig 3 kg – men det er fedt, der er forsvundet.
Værsgo, din lede kemo-løve 😎
Så var det helt på sin plads at nyde søs Berit‘s æbletærte sammen med vores mor og Ethan i Norges Hus på 17. maj – Norges nationaldag.
