Frygter at blive stigmatiseret som transkønnet

To veninder er taget til Hovedbiblioteket i København en iskold lørdag eftermiddag, og udenfor på Krystalgade daler stille hvide snefnug. Kvinderne er til et arrangement med Menneskebiblioteket, hvor læsere kan låne en menneske-bog og have en interessant dialog med et menneske, der uretmæssigt er sat i bås på grund af fx livsstil, etnicitet, seksualitet eller social status.

Tekst og foto af Elin Tabitha Hansen

Kasper lægger sin højre hånd på bibliotekets runde træbord med håndfladen vendt ned mod den kølige mørkebrune bordplade. Hans blik flakker og han forsøger at få øjenkontakt med kvinden, der sidder overfor ham. Langsomt bevæger han sin hånd mod kvindens og han bemærker, at hendes hånd er væsentlig større end hans egen. Ved hendes venstre side sidder veninden. Da kvindens øjne rammer hans, fastholder Kasper hendes blik.

“Det ser ud til, at du har lyst til at sige noget,” siger Kasper halvt spørgende, halvt konstaterende til kvinden.

Skægget pibler frem

22-årige Kasper blev ved fødslen tildelt kønnet pige, men han har altid følt sig som en dreng og for fire år siden skete hans transition fra kvinde til mand. Her ændrede han officielt fornavn og fik tildelt nyt personnummer. De fysiske forandringer skete ved at brysterne blev opereret væk og han får indsprøjtninger med det mandlige hormon testosteron, som fik håret til at blive kraftigere.   

“I en lang periode var jeg i et grænseland, hvor jeg tit blev fejlkønnet. Men i dag går alle ud fra, at jeg er en mand, når de møder mig på gaden, da jeg har et maskulint udtryk og min stemme er blevet dybere og endelig er jeg begyndt at få skæg”, Kasper smiler og lader fingrene løbe gennem de bløde mørke dun på hans hage, der nu er synlige for alle.

En hemmelighed ser dagens lys

Kaspers hånd stopper inden, at han når at røre ved kvinden og samtidig stopper veninden med at tale. Kvinden kigger Kasper direkte i øjnene, hun nikker sagte og i et pludselig ryk vender kvinden sig på den sorte skalstol af hårdt plast. Hendes brystkasse hæver og sænker sig i hurtige korte bevægelser og hendes ansigt er rettet mod veninden.

“Jeg er også transkønnet – jeg har villet sige det til dig så mange gange, men det er først nu, hvor Kasper har fortalt, hvordan han kom ud, at jeg tør.”

Forståelse vil aldrig ske uden samtalen

Vi mennesker skaber helt automatisk fordomme og sætter mennesker, vi ikke kender, i kasser – udelukkende baseret på deres titel som fx kropsudsmykket, alkoholiker eller seksuel misbrugt. Det betyder, at vi har en række ubevidste og instinktive reaktioner, som påvirker vores adfærd, og som gør, at vi hurtigt dømmer mennesker, der skiller sig ud fra mængden. Professor i psykologi Henrik Høgh-Olsen påpeger, at hvis man skal bryde med fordommene, er den bedste vaccine at få kendskab til den gruppe, man har fordomme over for.

Det er, når vi lærer folk at kende, at vi finder ud af, hvilke egenskaber de har, og der bliver det åbenlyst, at alle ikke kan skæres over én kam. Samtalen er den korteste afstand mellem mennesker og den gensidige sympati og forståelse vil aldrig ske uden samtalen, forklarer professoren.

Frygter at blive stigmatiseret som ham den transkønnet

Selvom Kasper ved at åbenhed skaber dialog og at han gennem dialog kan medvirke til at afmystificere fordomme, så afholder frygten for at blive stigmatiseret Kasper fra at tale åbent om, at han er transkønnet udenfor Menneskebiblioteket. Han har ikke talt med studiekammeraterne, med kollegaerne eller med drengene til kickboxing, om at han er transkønnet og han synes ikke, det er særlig fedt, at skulle være et omvandrende Google om transkønnede.

“Uanset hvor meget jeg gerne ville forebygge alle fordomme i hele verden, så er jeg ikke på studiet for at rykke fordomme om transkønnede – jeg er på studiet for at studere,” understreger Kasper.

Det er ej heller hans forventning, at verden bryder sammen, når folk omkring ham hører, at han er transkønnet, men det vil være en stressfaktor af de helt store, hvis han igen hele tiden i dagligdagen skal tage stilling til og forholde sig til, at være transkønnet.

Menneskebiblioteket er et trygt frirum til at drøfte fordomme

“Det er lidt mærkeligt, når folk spørger til mit sexliv og om jeg kan få orgasme,” siger Kasper med et skævt smil. “Menneskebiblioteket har en særlig åbenhed, fordi jeg ikke kommer til at se folk igen i morgen og derfor føles det ikke lige så akavet at tale om, at jeg får orgasmer og at jeg ikke har reproduktive organer, som hvis jeg talte med drengene til kick-boxing om det.”     

At være i centrum for opmærksomhed synes Kasper er ubehageligt – helst vil han leve tilbagetrukket og han synes, at det er grænseoverskridende at være i fokus. I Menneskebiblioteket oplever Kasper, at der skabes et rum, hvor det er trygt at svare på alle slags spørgsmål – også virkelig personlige spørgsmål. Han synes, at det er rigtig spændende, når læserne kommer med interessante, reflekterende og komplekse spørgsmål.

Kasper kan mærke, at han rykker folk og han har samtaler i Menneskebiblioteket, der nået op på et højere plan.

“Det er helt vildt, at jeg fik lov at være vidne til at en transkønnet kom ud til hendes veninde, og jeg er virkelig rørt over, at jeg har inspireret hende til at turde,” runder Kasper af.

Kasper er et opdigtet navn, da han har ønsket at fremstå med andet navn i artiklen under hensyn til, at han ikke er kommet ud som transkønnet på studie og arbejdsplads. Hans rigtige navn er kendt af redaktionen.

FAKTA OM MENNESKEBIBLIOTEKET

Menneskebiblioteket er en forening, som arbejder for at skabe større tolerance og forståelse for mangfoldighed i samfundet. Det sker ved at skabe et dialogrum, hvor udfordrende og ofte tabubelagte emner kan drøftes åbent og uden fordømmelse. Et sted, hvor mennesker der ellers aldrig ville tale sammen, kan finde plads til samtale. Alle bøger der udgives af Foreningen Menneskebiblioteket medvirker frivilligt og ulønnet.

Menneskebiblioteket indgår i arrangementer på uddannelsesinstitutioner, på offentlige biblioteker, i fagbevægelsen, private virksomheder og større offentlige arrangementer som fx Folkemødet på Bornholm. Ideen startede i Danmark og konceptet er blevet populært også i udlandet, hvor det er muligt at læse lokale menneske-bøger i over 80 lande.

På menneskebiblioteket.dk kan du se en oversigt over begivenheder, hvor du kan møde de levende bøger.