To veninder er taget til Hovedbiblioteket i København en iskold lørdag eftermiddag, og udenfor på Krystalgade daler stille hvide snefnug. Kvinderne er til et arrangement med Menneskebiblioteket, hvor læsere kan låne en menneske-bog og have en interessant dialog med et menneske, der uretmæssigt er sat i bås på grund af fx livsstil, etnicitet, seksualitet eller social status.

Tekst og foto af Elin Tabitha Hansen

Kasper lægger sin højre hånd på bibliotekets runde træbord med håndfladen vendt ned mod den kølige mørkebrune bordplade. Hans blik flakker og han forsøger at få øjenkontakt med kvinden, der sidder overfor ham. Langsomt bevæger han sin hånd mod kvindens og han bemærker, at hendes hånd er væsentlig større end hans egen. Ved hendes venstre side sidder veninden. Da kvindens øjne rammer hans, fastholder Kasper hendes blik.

“Det ser ud til, at du har lyst til at sige noget,” siger Kasper halvt spørgende, halvt konstaterende til kvinden.

Skægget pibler frem

22-årige Kasper blev ved fødslen tildelt kønnet pige, men han har altid følt sig som en dreng og for fire år siden skete hans transition fra kvinde til mand. Her ændrede han officielt fornavn og fik tildelt nyt personnummer. De fysiske forandringer skete ved at brysterne blev opereret væk og han får indsprøjtninger med det mandlige hormon testosteron, som fik håret til at blive kraftigere.   

“I en lang periode var jeg i et grænseland, hvor jeg tit blev fejlkønnet. Men i dag går alle ud fra, at jeg er en mand, når de møder mig på gaden, da jeg har et maskulint udtryk og min stemme er blevet dybere og endelig er jeg begyndt at få skæg”, Kasper smiler og lader fingrene løbe gennem de bløde mørke dun på hans hage, der nu er synlige for alle.

En hemmelighed ser dagens lys

Kaspers hånd stopper inden, at han når at røre ved kvinden og samtidig stopper veninden med at tale. Kvinden kigger Kasper direkte i øjnene, hun nikker sagte og i et pludselig ryk vender kvinden sig på den sorte skalstol af hårdt plast. Hendes brystkasse hæver og sænker sig i hurtige korte bevægelser og hendes ansigt er rettet mod veninden.

“Jeg er også transkønnet – jeg har villet sige det til dig så mange gange, men det er først nu, hvor Kasper har fortalt, hvordan han kom ud, at jeg tør.”

Forståelse vil aldrig ske uden samtalen

Vi mennesker skaber helt automatisk fordomme og sætter mennesker, vi ikke kender, i kasser – udelukkende baseret på deres titel som fx kropsudsmykket, alkoholiker eller seksuel misbrugt. Det betyder, at vi har en række ubevidste og instinktive reaktioner, som påvirker vores adfærd, og som gør, at vi hurtigt dømmer mennesker, der skiller sig ud fra mængden. Professor i psykologi Henrik Høgh-Olsen påpeger, at hvis man skal bryde med fordommene, er den bedste vaccine at få kendskab til den gruppe, man har fordomme over for.

Det er, når vi lærer folk at kende, at vi finder ud af, hvilke egenskaber de har, og der bliver det åbenlyst, at alle ikke kan skæres over én kam. Samtalen er den korteste afstand mellem mennesker og den gensidige sympati og forståelse vil aldrig ske uden samtalen, forklarer professoren.

Frygter at blive stigmatiseret som ham den transkønnet

Selvom Kasper ved at åbenhed skaber dialog og at han gennem dialog kan medvirke til at afmystificere fordomme, så afholder frygten for at blive stigmatiseret Kasper fra at tale åbent om, at han er transkønnet udenfor Menneskebiblioteket. Han har ikke talt med studiekammeraterne, med kollegaerne eller med drengene til kickboxing, om at han er transkønnet og han synes ikke, det er særlig fedt, at skulle være et omvandrende Google om transkønnede.

“Uanset hvor meget jeg gerne ville forebygge alle fordomme i hele verden, så er jeg ikke på studiet for at rykke fordomme om transkønnede – jeg er på studiet for at studere,” understreger Kasper.

Det er ej heller hans forventning, at verden bryder sammen, når folk omkring ham hører, at han er transkønnet, men det vil være en stressfaktor af de helt store, hvis han igen hele tiden i dagligdagen skal tage stilling til og forholde sig til, at være transkønnet.

Menneskebiblioteket er et trygt frirum til at drøfte fordomme

“Det er lidt mærkeligt, når folk spørger til mit sexliv og om jeg kan få orgasme,” siger Kasper med et skævt smil. “Menneskebiblioteket har en særlig åbenhed, fordi jeg ikke kommer til at se folk igen i morgen og derfor føles det ikke lige så akavet at tale om, at jeg får orgasmer og at jeg ikke har reproduktive organer, som hvis jeg talte med drengene til kick-boxing om det.”     

At være i centrum for opmærksomhed synes Kasper er ubehageligt – helst vil han leve tilbagetrukket og han synes, at det er grænseoverskridende at være i fokus. I Menneskebiblioteket oplever Kasper, at der skabes et rum, hvor det er trygt at svare på alle slags spørgsmål – også virkelig personlige spørgsmål. Han synes, at det er rigtig spændende, når læserne kommer med interessante, reflekterende og komplekse spørgsmål.

Kasper kan mærke, at han rykker folk og han har samtaler i Menneskebiblioteket, der nået op på et højere plan.

“Det er helt vildt, at jeg fik lov at være vidne til at en transkønnet kom ud til hendes veninde, og jeg er virkelig rørt over, at jeg har inspireret hende til at turde,” runder Kasper af.

Kasper er et opdigtet navn, da han har ønsket at fremstå med andet navn i artiklen under hensyn til, at han ikke er kommet ud som transkønnet på studie og arbejdsplads. Hans rigtige navn er kendt af redaktionen.

FAKTA OM MENNESKEBIBLIOTEKET

Menneskebiblioteket er en forening, som arbejder for at skabe større tolerance og forståelse for mangfoldighed i samfundet. Det sker ved at skabe et dialogrum, hvor udfordrende og ofte tabubelagte emner kan drøftes åbent og uden fordømmelse. Et sted, hvor mennesker der ellers aldrig ville tale sammen, kan finde plads til samtale. Alle bøger der udgives af Foreningen Menneskebiblioteket medvirker frivilligt og ulønnet.

Menneskebiblioteket indgår i arrangementer på uddannelsesinstitutioner, på offentlige biblioteker, i fagbevægelsen, private virksomheder og større offentlige arrangementer som fx Folkemødet på Bornholm. Ideen startede i Danmark og konceptet er blevet populært også i udlandet, hvor det er muligt at læse lokale menneske-bøger i over 80 lande.

På menneskebiblioteket.dk kan du se en oversigt over begivenheder, hvor du kan møde de levende bøger.

Håndværkerne har givet grønt lys, boremaskinerne er pakket sammen for nu er fitness dk’s nye flagskib i BLOX klar til at blive søsat lørdag den 7. april 2018. I det nye fitnesscenter kan du træne og samtidig – både fra løbebåndet og motionscyklen – nyde udsigten over havnefronten gennem de store panoramavinduer. 

Tekst og foto af Elin Tabitha Hansen – Artiklen er publiceret i lokalavisen Havnefronten den 5. april 2018

“Fitness dk – BLOX ønsker at satse på medlemmer, der efterspørger kvalitet og veluddannet personalet i træningscenteret”, fortæller centerchef Henriette Frost Holck.

Der er mange forskellige ønsker og behov, der bliver opfyldt med det nye center, hvor der er investeret i lækre materialer og den nyeste teknologi i udstyr. Indretningen er nøje gennemtænkt og med højt til loftet og en facaden, der består af vinduer fra gulv til loft, virker lokalerne lyse, rummelige og indbydende. Henriette kan se, at der er efterspørgsel på personlige trænere og højt service niveau i fitnesscentrene og hun drømmer om at fitness dk i BLOX med sit tilbud af personlige trænere og holdtræning vil skabe bånd til medlemmerne og i højere grad blive en træningsklub end et træningscenter.   

Ideel placering til at benytte havnens muligheder

Det nye fitnesscenter er beliggende i grundplan i BLOX, som du finder på Bryghusgrunden mellem Langebro og Den Sorte Diamant. Når du er til træning i BLOX, har du direkte udgang til den brede promenade lavet af solide træplanker, der løber langs vandet og på det overdækket udeareal vil der – når vejret tillader det – være træning i det fri. Centerchef Henriette glæder sig til at udnytte de muligheder, der er ved at ligge i første parket til vandet og hun glæder sig til at byde velkommen til morgen yoga på havnekanten.

“Medlemmerne er rigtig glade for, at vi rykker holdtræningen udendørs, når det er muligt”,

fortæller Henriette, som har erfaring fra sin tid som centerchef i fitness dk på Amager Strand. Hun har sørget for, at der på holdplanen er Open Air løbehold samt at der vil være en variant af triatlon træning, der kaldes Swim Bike Run, hvor svømningen vil ske i havnens badezoner.

Det nye center satser på spændende holdtræning

Gravity Pilates bliver en central del af holdtræningen i det nye center. Gravity er en speciel designet pilates træningsbænk, hvor træningen er baseret på din egen kropsvægt og du regulerer selv intensiteten ved at justere på bænkens hældning.

“Vi er et af de få centre, der tilbyder Gravity Pilates og træningen er meget populær. Vores første Gravity hold var fuldt booket allerede en halv time efter at tilmeldingen var åbnet”, smiler centerchefen.

Der vil blive udbudt Gravity holdtræning både morgen, eftermiddag og aften både på hverdage og i weekenden og der er specielle introhold, hvor du kan blive fortrolig med, hvordan udstyret fungerer.

I cykelsalen står knap 40 nye og innovative cykler klar, og når du hjuler afsted, regulerer cyklen automatisk hastighed og modstand, og imens kan du følge dagens gang over Langebro. Centeret har desuden en 200 m2 holdsal, og her vil du bl.a træne med på et bredt udvalg af forskellige Les Mills hold, og også i denne sal er der tænkt over alle detaljer. I salen er det muligt at skifte lysets farve efter hvilken træningsform, der er på agendaen. Når der er yogahold vil lyset være blødt og varmt mens ved hold med høj intensitet træning vil lyset blive mere kraftfuldt og loftet er beklædt med lydreducerende materiale.   

Du finder mere information og oversigt over de forskellige hold på www.fitnessdk.dk/blox

Der svømmer masser af fisk rundt i Københavns Havn, der er lige til at spise – store torsk, friske havørreder og lækre makreller. Da der er risiko for, at en turist på havnerundfart får en fiskekrog i nakken, er det kun tilladt at fiske uden for det centrale havneløb, lyder det fra havnefoged Morten Johansen.      

Tekst og foto af Elin Tabitha Hansen – artikel publiceret i lokalavisen Havnefronten 25. januar 2018

I dag kan både unge street fishers og de traditionelle lystfiskere nyde fisk, der er trukket op af vandet omkring København. Det kræver blot et gyldigt fisketegn og en fiskestang. Du må fiske på nordsiden af Refshaleøen og rundt ved Lynetten, i Nordhavnen, ved Langelinje samt syd for Bryggebroen. Men ind gennem det centrale havneløb fra området fra den Lille Havfrue og ned til cykelbroen ved Fisketorvet er fiskeri forbudt. Det er havnereglement for CPHport – Københavns Havn, der fastsætter reglerne for fiskeri i havnen og senest i 2016 blev mulighederne for lystfiskeri med stang i Københavns Havn udvidet i forhold til de tidligere meget begrænsede lovlige fiskepladser. Men er det en god ide at give tilladelse til lystfiskeri i den central del af Københavns Havn?

Lystfisker foreslår vinter-tilladelse som på Amager Strand

“Der kan være dele af det centrale København, hvor det er uhensigtsmæssigt at fiske i de måneder, hvor der færdes flest københavnere og turister. Men omvendt kan der fint åbnes for fiskeri uden for disse perioder,” mener Christian Ferraro.

Han står bag Fiskedag i Københavns Havn, som blev afholdt dagen før nytår, og her gav By&Havn ekstraordinært lov til, at der blev fisket i den centrale del af havnen – nemlig i området omkring Ofelia Plads og i Havnegade. Begivenheden blev arrangeret for andet år i træk og trods et udfordrende regnvejr mødte cirka 150 mennesker op for at hive nytårstorsken op af havnen. Der er stor interesse for at fiske i havnen også om vinteren og på Amager Strand findes en løsning, hvor fiskeri med stang er tilladt i vinterperioden, da der er færre mennesker og om sommeren med mange gæster i strandparken, er lystfiskeri forbudt.

Urban natur unik i Københavns Havn

“Lystfiskeri i havnen er en fornøjelse for de, der udøver det”, fortæller Christian Ferraro. “Det er samtidig en fantastisk måde at formidle budskabet om urban natur”, siger han,

Christian er også aktiv på bloggen om fiskeri, der hedder Sundfisker.dk. Det er unikt, at en storby har så rent vand, at der lever over 30 arter fisk. Det er nemt at fange fisk i havnen, da der er mange fisk og vandet er så rent, at de fleste arter kan spises. Det er ikke usædvanligt at torskene i havnen vejer 4-5 kg.

HUSK FISKETEGN 

Du skal have et lystfiskertegn, når du fisker i Københavns Havn. Det købes på www.fisketegn.dk og du kan vælge et år for 185 kr., en uge koster 130 kr. eller du kan vælge fisketegn til blot en enkelt dag for 40 kr. Fiskeri fra båd eller udsætning af garn ol.er ikke tilladt.

Du skal ikke spise bundfisk som ål, skrubbe og andre fladfisk samt aborre og sild, fanget i Københavns Havn. Selvom vandet i havnen er meget rent, kan disse fiskearter stadig indeholde for mange tungmetaller, da der er sedimenter med koncentrationer af kviksølv på bunden af havnen.

For fire år siden var Papirøen ukendt farvande for både danskere og turister, men en majdag i 2014 åbnede Danmarks første street food og fik Papirøen ind på Danmarkskortet. De to gamle lagerhaller – hal 7 & 8 – blev dengang transformeret til Copenhagen Street Food, som siden har udviklet sig til den fjerde mest populære attraktion i København. Nu er det slut. Den 22. december 2017 er sidste chance for at besøge madmarkedet inden ombygningen af øen går i gang.

Tekst og foto af Elin Tabitha Hansen – artikel publiceret i lokalavisen Havnefronten 14. december 2017

Benal, P3 Guld-vinderen, spiller  live kl. 21 til afslutningsfesten den 16. december 2017 hos Copenhagen Street Foods  

Et nyt mad- og kulturfællesskab åbner på Refshaleøen i foråret 2018

Et helt nyt koncept er sprunget ud af Copenhagen Street Food, hvor der i tillæg til mad, også er fokus på kultur og kreative iværksættere. Initiativtagerne og folkene bag Copenhagen Street Food med restauratør Jesper Julian Møller i spidsen åbner i forsommeren 2018 et nyt mad- og kulturfællesskab i Riggerloftet på Refshaleøen.

Det nye sted har arbejdstitlen Reffen og skal være en platform, hvor både erfarne og kommende gadekokke samt iværksættere kan teste og udvikle sine idéer ved at drive en madbod eller et kreativt værksted. Jesper Julian Møller, der i 2016 modtog Det Danske Grastronomiske Akademis hædersdiplom for at stifte Copenhagen Street Food, har de næste 10 år lejet et kæmpe område af Refshaleøen, som er 3 gange så stort som hallerne på Papirøen. Riggerloftet er en hal på 1040 m2 og hertil er et stort udeareal på 5000 m2. Desuden er der adgang til 4000 m2 fælles udeareal ved vandet med udsigt til Den Lille Havfrue. Målet er at lokke både lokale og turister til området ved Københavns Havn, hvor naboerne blandt andet hedder Mikkeller Baghaven, restauranten Amass og klatrehallen Blocs & Walls.

I foråret 2018 åbner et nyt mad- og kulturfællesskab i Riggerloftet på Refshaleøen – du kan følge projektet på reffen.dk

Refshaleøen skal være et kreativt byområde i Københavns Havn

Papirøen var for fire år siden en ukendt lokation for Københavnerne og adgangen var besværlig inden Inderhavnsbroen åbnede. Det nye mad- og kulturfællesskab på den afsides adresse Refshalevej 167 har dog lettere adgang med offentlig transport end Copenhagen Street Food havde i sine unge dage. Der er både stoppested for Havnebussen samt bus 9A i nærheden – eller du kan på 10 minutter cykel fra Nyhavn. Desuden vil Strömma/Canal Tours begynde at sejle fra centrum til Refshaleøen.

“Vi arbejder målrettet på at åbne Refshaleøen op for københavnerne og gøre stedet til et kreativt byområde i København med en række varierende tilbud af høj kvalitet, så det på sigt både er attraktivt at bo, arbejde og komme på besøg på det tidligere værftsområde. Vi ser derfor frem til at samarbejde med initiativtageren bag Copenhagen Street Food om fortsat at udvikle øen med henblik på at få skabt et stærkt miljø, der byder på gastronomi såvel som andre kreative og kulturelle oplevelser”, siger Christian Herskind, der er administrerende direktør hos Refshaleøens Ejendomsselskab til byensejendom.dk.

Street Food har bredt sig til hele Danmark

Copenhagen Street Food har skabt en kulinarisk trend med gode, hurtige måltider i Danmark. Over hele landet er der blomstret flere madmarkeder op i stil med det på Papirøen og i København er der i dag hele to på Vesterbrogade: WestMarket og det nye Tivoli Food Hall. Hertil kommer endnu et nyt street food marked i Boltens Gård, som kommer til at bære navnet Bolten, hvilket en anden gruppe stadeholdere fra Copenhagen Street Food åbner i sommeren 2018.

FAKTABOKS

Over hele Danmark er der blomstret flere Street Food Markeder op og her er et udvalg:

• WestMarket på Vesterbrogade i København
• Tivoli Food Hall
• Aarhus Street Food
• Aalborg Street Food – The Lighthouse
• Viborg Street Food
• Odense Street Food i Storms Pakhus
• Arkaden Food Marked i Odense

Der bygges 45.000 kvadratmeter ny bebyggelse i 41 meters højde

Lejekontrakten for Copenhagen Street Food har fra starten været midlertidig og nu er det tid til, at de gamle lagerhaller rives ned og erstattes af nye haller, som bliver tilpasset de omkringliggende områders udseende. By & Havn, som administrerer Papirøens udvikling, har lovet Københavns Kommune, at de nye haller vil skabe en tydelig reference til øens hidtidige funktion som papirlager og opmagasineringsplads og de nye haller vil omkranse et grønt område i midten, som får navnet “Den Grønne Hal”. Der er vedtaget ny lokalplan for øen, som giver tilladelse til i alt 45.000 kvadratmeter bebyggelse, hvilket betyder mulighed for op til 340 nye boliger. I stueetagerne skal der være haller til virksomheder og institutioner, mens der over hallerne skal indrettes lejligheder. Således bliver byggeriet op til 41 meters højde og vil tangere samme højde som Operaens scenetårn. Desuden bliver der etableret et svømmeanlæg, og øen får en bred offentlig promenade med en træbrygge. Dog er øen meget slidt, og en grundlæggende renovering af øens kanter er fundamental for fremtidens byggeri og det er derfor første spadestik.

Billedet af en model af fremtidens byggeri på Papirøen. Foto af Tegnestuen COBE. Tegnestuen COBE har udarbejdet vinderplanen for havnens mest prestigefulde grund. Læs mere om projektet på www.cobe.dk/project/paper-island

FAKTABOKS

Medio 2021 forventes det nye byggeri på Papirøen at stå klar. Processen for Papirøen, der egentlig hedder Christiansholm, ser således ud:

• Primo 2018: Udbedring af øens brygger med ny spuns. Nedrivning af eksisterende bygninger med undtagelse af kedelhuset, samt træspær fra papirhallen som genetableres i en af de nye haller
• Resten af 2018: Byggemodning
• 2019: Udgravning og konstruktion af kælder og p-kælder
• 2019-2021: Forventet opførsel af svømmefunktion
• 2020-2021: Opførsel af nye haller, boligbyggeri og ny infrastruktur, træbrygge
• Medio 2021 forventes det private byggeri at være klar til aflevering