Kaninoen på Endelave – dog uden kaniner

Ufattelig tidligt lørdag morgen pakkede vi madpakken og tog vandrestøvlerne på for næsten at krydse landet og sejle med en hvid/blå færge til endnu en lille dansk ø – denne gang Endelave i Horsens Fjord. Øhop og vandreture hører ikke kun sommeren til. Efteråret på de små øerne har afgjort charme og der er rigeligt med ledig plads på vandrestierne. I løbet af 4 timer mødte vi en gruppe jægere, en håndfuld surfere, to hundeluftere, to hesteviskere, og et kærestepar på tur.

Vandreruten øen rundt er kaldt ‘Kaninoen’

Hvis du ikke kender Endelave, så kan jeg oplyse, at den huser 162 mennesker og er mest berømt for sine mange vilde kaniner. I perioder, hvor der er flest kaniner, kan man se dem overalt og vandreruten øen rundt er derfor kaldt ‘Kaninoen’ 🙂

Som det måske giver sig selv på nuværende tidspunkt i fortællingen om turen til Endelave, så jeg ikke EN eneste kanin i løbet af de knap 20 kilometer turen varede. Til gengæld blæste det mere end fem hele Pelikaner og der var uanede mængder med havudsigt og frisk luft i spandevis…

Kaniner kikker frem ved daggry & skumring

Den søde krofatter kunne efterfølgende fortælle, at der er skam masser af vilde kaniner på øen. De kikker dog frem ved daggry og skumring og uheldigvis passede det ikke med færgeafgangen.

Jeg fik mange gode vandre-kilometer i benene og en dejlig dag, kaniner eller ej 🙂

 

Udsigten er fantastisk i det nye fitness dk – BLOX

Håndværkerne har givet grønt lys, boremaskinerne er pakket sammen for nu er fitness dk’s nye flagskib i BLOX klar til at blive søsat lørdag den 7. april 2018. I det nye fitnesscenter kan du træne og samtidig – både fra løbebåndet og motionscyklen – nyde udsigten over havnefronten gennem de store panoramavinduer. 

Tekst og foto af Elin Tabitha Hansen – Artiklen er publiceret i lokalavisen Havnefronten den 5. april 2018

Fra fitnessdk - BLOX har du udsigt til Langebro

“Fitness dk – BLOX ønsker at satse på medlemmer, der efterspørger kvalitet og veluddannet personalet i træningscenteret”, fortæller centerchef Henriette Frost Holck.

Der er mange forskellige ønsker og behov, der bliver opfyldt med det nye center, hvor der er investeret i lækre materialer og den nyeste teknologi i udstyr. Indretningen er nøje gennemtænkt og med højt til loftet og en facaden, der består af vinduer fra gulv til loft, virker lokalerne lyse, rummelige og indbydende. Henriette kan se, at der er efterspørgsel på personlige trænere og højt service niveau i fitnesscentrene og hun drømmer om at fitness dk i BLOX med sit tilbud af personlige trænere og holdtræning vil skabe bånd til medlemmerne og i højere grad blive en træningsklub end et træningscenter.   

Ideel placering til at benytte havnens muligheder

Det nye fitnesscenter er beliggende i grundplan i BLOX, som du finder på Bryghusgrunden mellem Langebro og Den Sorte Diamant. Når du er til træning i BLOX, har du direkte udgang til den brede promenade lavet af solide træplanker, der løber langs vandet og på det overdækket udeareal vil der – når vejret tillader det – være træning i det fri. Centerchef Henriette glæder sig til at udnytte de muligheder, der er ved at ligge i første parket til vandet og hun glæder sig til at byde velkommen til morgen yoga på havnekanten.

“Medlemmerne er rigtig glade for, at vi rykker holdtræningen udendørs, når det er muligt”,

fortæller Henriette, som har erfaring fra sin tid som centerchef i fitness dk på Amager Strand. Hun har sørget for, at der på holdplanen er Open Air løbehold samt at der vil være en variant af triatlon træning, der kaldes Swim Bike Run, hvor svømningen vil ske i havnens badezoner.

Det nye center satser på spændende holdtræning

Gravity Pilates bliver en central del af holdtræningen i det nye center. Gravity er en speciel designet pilates træningsbænk, hvor træningen er baseret på din egen kropsvægt og du regulerer selv intensiteten ved at justere på bænkens hældning.

“Vi er et af de få centre, der tilbyder Gravity Pilates og træningen er meget populær. Vores første Gravity hold var fuldt booket allerede en halv time efter at tilmeldingen var åbnet”, smiler centerchefen.

Der vil blive udbudt Gravity holdtræning både morgen, eftermiddag og aften både på hverdage og i weekenden og der er specielle introhold, hvor du kan blive fortrolig med, hvordan udstyret fungerer.

I cykelsalen står knap 40 nye og innovative cykler klar, og når du hjuler afsted, regulerer cyklen automatisk hastighed og modstand, og imens kan du følge dagens gang over Langebro. Centeret har desuden en 200 m2 holdsal, og her vil du bl.a træne med på et bredt udvalg af forskellige Les Mills hold, og også i denne sal er der tænkt over alle detaljer. I salen er det muligt at skifte lysets farve efter hvilken træningsform, der er på agendaen. Når der er yogahold vil lyset være blødt og varmt mens ved hold med høj intensitet træning vil lyset blive mere kraftfuldt og loftet er beklædt med lydreducerende materiale.   

Du finder mere information og oversigt over de forskellige hold på www.fitnessdk.dk/blox

img_0293

Oplev Copenhagen Half Marathon 2015

[wpsocialite]

Det er en fest at løbe halvmarathon med København som den smukkeste kulisse, specielt når tilskuerne hujer og hejer, kipper med flagene og giver højlydt udtryk for deres begejstring. Du kan heppe på løberne og opleve både løbet og byen, når de 22.763 tilmeldte løbere tilbagelægger 21,0975 km i Københavns gader søndag den 13. september fra kl. 11:00.

Heppere

Foto: Copenhagen Half Marathon

For mange af løberne er det et en stor en fysisk og mental udfordring at gennemføre et halvmarathon og drømmen lever i de fleste om at komme i mål i en god tid og samtidig have overskud til at smile til de mange tilskuere. På løbernes startnummer kan du se løberens fornavn og nationalitetsflag, så du kan råbe en personlig opmuntring, hvis du kan se at en løbers indre motivation er ved at slippe op.

Mulighed for ny verdensrekord i København

Eliteløberne har fart på – verdensrekord på distancen er for mænd 58 minutter 23 sekunder og for kvinderne 1 time 5 minutter 9 sekunder. Hold øje med Bedan Karoki Muchiri fra Kenya for han er en mand med en mission om både at vinde løbet og samtidig lave ny verdensrekord på den flade og hurtige rute i København. Den 25 årige Bedan har med sine 167 cm og 65 kg løbet distancen på 59:23 min. Vinder han, venter førstepræmien på 10,000 USD og hertil kan lægges yderlig 10,000 USD, hvis der sættes ny verdensrekord.

Copenhagen Half Marathon er samtidig vært for DM Halvmaraton 2015 og alle løbere med dansk nationalitet deltager i kampen om de tre DM-medaljer.

En sightseeing rute rundt i København

Ruten tager løberne med igennem de centrale bydele på en hurtig og flot rute. Der er lagt særlig vægt på at skabe en super hurtig rute, men samtidig en seværdig rute. Her er nogle af de attraktioner, du også som tilskuer kan opleve undervejs på ruten.

Løberne starter i Fælledparken på Østerbro, og slår vejen forbi Statens Museum for Kunst, hvor Danmarks største samling af kunstoplevelser bliver huset, de løber forbi Søerne ved Dronning Louises Bro, lige der hvor Indre By bliver til Nørrebro, og fortsætter langs den gule mur rundt den rekreative Assistens Kirkegård og H.C. Andersens gravsted. Efter 9 km rammer ruten hovedindgangen til Frederiksberg Have og når løberne drejer rundt hjørnet, ser de rød hvide Dannebrogsflag vejrer i vinden ned af Frederiksberg Allé. Via Vesterbro når løberne ind til indre København, hvor der ved Det Kongelige Bibliotek er kik til Olafur Eliasson nye cirkelbro og turen går herfra forbi, på den ene side, Christiansborg, der er opført i jernbeton med granitbeklædte facader, og på den anden side ligger Christian IVs smukke Børsen i sin nederlandske renæssancestil. Metrobyggeriet på Kongens Nytorv passeres, samt den imponerende Marmorkirken, og lige efter kommer ruten igennem den maritime bydel Nyboder, grundlagt i 1631. De sidste 4 km er en rundtur på Østerbro inden målstregen og medaljen venter på Øster Allé.

Køb en 12 timers Eventbillet og rejs ubegrænset med bus, tog og metro 

En eventbillet gælder både til bus, tog og metro og koster 30 kr. i zone 1-4 eller 60 kr. for alle zoner. En voksen kan gratis tage op til to børn under 12 år med på sin Eventbillet.

Yderlig information

Besøg Copenhagen Half Marathon website og Facebook eller hent gratis APP.

God fornøjelse.

Kærligst Elin Tabitha

Artikel er også publiceret på Oplevbyen.dk

Frederiksberg Alle
Foto: Frederiksberg Allé af Copenhagen Half Marathon

Drypperi & terapi med Hot Yoga

På min raslende cykel kører jeg gennem Christianshavn. Det er søndag morgen og byen er endnu ikke rigtig vågen. Fra himmelen falder en udefinerbar blanding af regn og slud – det er små køligt, gråt & blæsende. Faktisk er øv-vejr meget betegnende. I følge kalenderen forårets første dag, men jeg fornemmer på ingen måde forår i luften.

Who cares ? Jeg er på vej til Hot Yoga hos Nalini!

Hygge hos Nalini Yoga

Hygge hos Nalini Yoga

En skøn duft af lavendel & ro

Hot Yoga er god søndagsterapi, specielt når vejret er øv. Jeg bliver mødt af en skøn duft af lavendel, da jeg træder ind af døren hos Nanili Yoga & roen, der altid hviler i lokalerne, ligger sig som en blød dyne om mig.

Foran venter 90 minutters Flow Hot Yoga i den 37 ° varme sal. Inden klassen starter ligger jeg og lander på yogamåtten, hjulpet godt på vej af den fantastiske rolige musik, der understøtter stemningen i den varme sal. Musikken fortsætter til undervisningen.

Drypperi og kampsvederi

De første 60 minutter flyder fint og så sker det klassiske. Jeg begynder at dryppe. Dryppe af sved. De små dryp forstyrrer min koncentration. Der bliver tørret og tørret i et væk. De sidste 30 minutter kampsveder jeg og må på et tidspunkt gå ud for at få lidt luft og friske forsyninger af vand.

De første gange hadede jeg at se mig selv sveddryppende i det store spejl. Med tiden er spejlet blevet min ven, for det hjælper mig til at se, om jeg udfører øvelserne symmetrisk. Og tænk – de andre sveder også rimelig meget.

Øvelserne er lette at forstå og udføre

Vi var ca. 15 kvinder og to mænd og der var fin plads mellem yogamåtterne. Vi kommer igennem en guidet gentagende serie af bevægelser, der handler om åndedræt og bevægelse. Underviserens nærmest messende stemme gør mig tryg. Øvelserne er lette at forstå og udføre selv for mig, der ikke er særlig øvet.

Hot Yoga er en træningsform, som udfordrer og kræver meget af mig både fysisk og mentalt. Jeg oplever det som værende meget meditativt. Mit fokus bliver tvunget til at være i nuet, i salen, i yogastillingerne og min koncentration er skærpet i næsten alle 90 minutter (altså når vi ser bort fra drypperiet) Jeg får skabt harmoni mellem krop og sind.

Jeg er absolut ingen yogajunkie

Der kan gå lang tid mellem mine besøgt i den varme sal. Det med at trække vejret på de rigtige tidspunkter er jeg stadig helt håbløs til.  Men yoga har helt sikkert forbedret min balance og øget min kropsbevidsthed.

Hot Yoga vil jeg sammenligne med at dyrke yoga i solens varme stråler. Varmen blødgør musklerne og gør dem mere samarbejdsvillige – det er nødvendigt for mine stive løbeben og spændte skuldermuskler efter crossfit træningen.

Ren forkælelse & alternativ medicin

Jeg føler en stor udrensende effekt, stort fysisk velvære, renset sind og ny energi og overskud efter Hot Yoga. Forståeligt at yoga er en af ​​de ubestridte former for motion og alternativ medicin i hinduismen.

Efter yoga praksis runder vi af med seks minutters afslapning med den skønne musik, og derefter fortsætter jeg livet ude i den virkelige verden.

Namaste Elin Tabitha

Buddha

TIPS:

Drik rigeligt med vand gerne allerede dagen før du skal til Hot Yoga.

Undlad makeup, da du garanteret kommer til at svede, så mascara løber ned af kinderne på dig. Og det er møgubehageligt med en blanding af mascara og sved i øjnene, ved jeg af bitter erfaring.

Tag to håndklæder med. Et til sved under selve yoga praksis og et til efterfølgende bad.

Læg et håndklæde over yogamåtten, så du ikke skøjter rundt på måtten, når svenden først begynder at dryppe – eller invester i en yogamåtte med indbygget tæppe.

Du både leje og købe yogamåtter og håndklæder hos Nalini Yoga

Læs også Nalini’s gode råd til begyndere.

INFO OM NALINI YOGA:

Nalini Hot Yoga findes på:

* Borup Alle 114, 2000 Frederiksberg

* Vermlandsgade 75, 2300 København S

Læs mere på deres website: nalini-yoga.com

BONUS:

Hot Yoga er Dagens tilbud på Sweetdeal