Genbrugsbutikken, der bygger på et socialt fundament

Skrædderen forlænger tøjets levetid

I det gamle hus i Strandgade 22 bliver bæredygtighed omsat til praksis, når skrædderne i systuen Man-Coe monterer nye lynlåse i skijakker fra sidste sæson, bukser bliver lagt op eller ind og stroppen på kjolen kommer til at sidde perfekt

Tekst og foto af Elin Tabitha Hansen – artikel publiceret i lokalavisen Havnefronten 2. november 2017
dsc05966-2
“Kunderne hos Man-Coe har ofte investeret i dyrt tøj og de har et ønske om at tøjet skal holde længere, hvorfor de får tøjet repareret og tilpasset frem for at købe nyt”, Jette Baden – indehaver.

Vinteren ringer på døren og det er på tide at vinterfrakken bliver fundet frem fra bagerst i garderobeskabet, og idet du svinger frakken på, for derefter at slippe nøglerne ned i  lommen, bliver du mindet om, at der er hul i lommen, så du igen skal stå og bakse med at  fiske nøglerne op fra bunden af foret. Frakken er du rigtig glad for – bortset fra hullet i lommen – så det er ærgerligt at skulle finde en erstatning. At sende frakken en tur forbi skrædderen vil spare på både pengepungen og miljøet, er budskabet fra Jette Baden, som har drevet systuen Man-Coe på Christianshavn i 25 år, hvor hun også har bopæl.    

Virksomhederne tænker på miljøet

Tendensen, at bæredygtighed og miljø er kommet på dagsordenen, er at se både for erhvervs- og privatkunder, fortæller Jette Baden. Den lokale skrædder fra Christianshavn med tre ansatte har indgået samarbejde med den svenske tøjproducent Peak Performance, hvor at Man-Coe sørger for lappe huller og reparere lynlåse på tøj, der har en speciel 10 års garanti, da Peak Performance, som en del af deres miljø- og klima aktiviteter, i højere grad ønsker at reparere tøj til genbrug. Jette forventer, at flere og flere tøjproducenter følger samme eksempel som Peak Performance og at skrædderiet på Christianshavn i fremtiden vil reparere tøj for andre store tøjproducenter.

Stigende nethandel smitter af på opgaverne hos Man-Coe, i det at kunderne har behov for at få tilpasset tøj, der er købt på internettet og derfor ikke været prøvet på inden køb. Når tøjet bliver modtaget, prøvet på og det viser sig, at tøjet ikke sidder lige i skabet, er det en opgave for skrædderen at tilpasse tøjet, så det sidder helt perfekt.

‘Mange gange er det meget lidt der skal til for at tøjet sidder perfekt’, konstateret Jette og fortsætter: ‘Det er også godt for miljøet at tilpasse tøjet i stedet for at det bare ligger og samler støv i skabet og du køber nyt tøj”.

Certificeret specialist i reparation af GORE-TEX®

Oprindelig startede systuen med fokus på at reparere motorcykeltøj og gennem tiden har opgaverne i systuen været varieret og porteføljen anno 2017 er bred og i fortsat udvikling. Nyeste skud på stammen er, at Man-Coe er blevet certificeret specialist i reparation af tøj med Gore-Tex, og har udstyr samt uddannelse til at reparere fx skitøj med Gore-Tex, og det betyder, at de sikrer, at tøjet stadig er vandtæt i syningerne.  

Christianshavns lokale renseri

Rens- og vask af tøj er ligeledes services, der bliver klaret hos fra butikken i Strandgade 22 efter at Christianshavns Renseri lukkede i 2012, hvor Man-Coe videreførte muligheden for et lokalt renseri på Christianshavn.     

Konceptet hos Man-Coe er, at du kan altid komme forbi og få råd til tilpasning af kjoler, nederdele, jakkesæt, bukser og andet. Kvinderne i systuen har stor erfaring, således at de ofte finde løsninger, som du ikke selv havde tænkt på. Typisk kan en opgave løses indenfor en uge og du modtager en SMS, når dit tøj er klar til igen at blive taget i brug.

Her finder du systuen Man-Coe

ADRESSE | Man-Coe, Strandgade 22, 1401 København K

TLF | 32 57 94 06

ÅBNINGSTIDER | mandag – fredag kl. 11.00 – 17.30 samt lørdag kl. 10.00 – 14.00

WEB | man-coe.dk

FAKTA BOKS

Navnet Man-Coe er hentet fra en bjergstamme i Burma og oprindeligt en trøje besat med kvaster samt glasperler

Til virksomheder tilbyder Man-Coe en løsning, hvor arbejdstøj rettes til, når opgaven er for lille til fabrikkerne, og desuden laver de dekorations-opgaver til Magasin og Illums, de har syet kunst sækkestole til Statens Museum for Kunst, lavet en række special opgaver for Kronprinsparret og meget andet

Priseksempler på standard opgaver:

Oplægning af jeans kr. 95,-

Reparation af lommepose kr. 99,-

Lynlås i kjole kr. 299,-

Knapper, pr. stk. 30,-

jakkeboejle-1opspaetter-1vedsymaskinedsc05959dsc05957trekvinder

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Genbrugsbutikken, der bygger på et socialt fundament