1.200 mennesker fejrer juleaften sammen

Kræften flyttede uanmeldt ind

[wpsocialite]

Livet er ikke altid en dans på roser og dette faktum har ramt mig med en meteors kraft – jeg er blevet ramt af brystkræft.

Primo januar fik jeg diagnosen efter, hvad jeg troede skulle være, en rutine mammografi af en mælkekirtelknude, jeg har haft i flere år. Det vidste sig desværre, at der var kommet en kræftknude.

Glemte håret derhjemme

Januar har været noget af en tur i en centrifuge, hvor følelser, tanker, livet, hverdagen, fremtiden + det løse er blevet slynget rundt for fuld styrke og nu er vi landet et sted, hvor kemo, paryk og broccolijuice er en naturlig del af dagligdagen på linje med oplevelser, hygge, arbejde og ikke mindst familien, kæresten og alle I skønne kvinder i mit liv. Men det er immervæk syret, at jeg i morges kom for sent på arbejde, fordi jeg havde glemt håret derhjemme og måtte vende om for at hente parykken 🙂

Det er ikke kun naboen, der rammes af kræft

Dette er et indlæg, jeg har overvejet grundigt, da den berører ikke kun mig, men også mine kære og nu også dig. Men hvert år rammes knap 5.000 danske kvinder af brystkræft og mange tusind rammes af andre kræftformer og jeg synes, det er afsindigt vigtigt at være bevidst om, at det ikke kun er naboen, der rammes kræft og det derfor er livsnødvendigt at blive undersøgt af specialister ved bare den mindste mistanke om kræft.

Heldigvis har vi i Danmark et meget effektivt behandlingssystem, der rulles ud når en kraftdiagnose stilles og jeg er i gang med kemobehandling, der bliver fulgt op af operation for at fjerne resterne af kræftknuden samt lymfekirtler og derefter strålebehandling – det vil sige minimum 10 måneders behandlingsforløb. 1. kemobehandling gik over al forventning og jeg føler, at jeg er sluppet billigt hvad angår bivirkninger.

Hvor hurtig kan du klappe broc – co – li?

Kræften har valgt at tage bolig i min krop – ikke en beslutning vi er enige om, så jeg vil derfor gøre livet mega surt for kræften, så den fortryder indflytningen og flytter hurtigere ud igen end den kan nå at klappe broc – co – li. Derfor vil jeg stadig være at finde på 1. parket til oplevelser med venner og familie, med løbeskoene på rundt Christianshavn Vold og svingende med en kettlebell i Fitnessdk. Jeg er klar til kamp mod kræft !

Alt jeg ønsker er, at du husker at leve livet HVER dag, for du ved ikke, hvad i morgen vil bringe.

Knus fra mig til dig

Kærligst Elin Tabitha

Foto: Mig & min paryk

Mig og min paryk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

1.200 mennesker fejrer juleaften sammen