Retursystemet BYKOP får danmarkspremiere på Islands Brygge

Sardinien, når den unikke oplevelse er i højsædet

Jeg vil gerne fortælle dig om min rejse til Sardinien. Og om Gjøa. For Gjøa og Sardinien går for mig hånd i hånd.

Lad os tage Gjøa først.
Gjøa var et lille enmaster skib, der for over hundrede år siden stævnede ud fra Norge. Skibet var opkaldt efter skibsbyggerens kone. Bag roret stod Amundsen og med sig havde han drømmen om at finde vejen gennem Nordvestpassagen og samtidig skulle de undersøge de magnetiske forhold ved Nordpolen. At rejse gennem Nordvestpassagen er for de virkelig eventyrlystne, og turen har med garanti været en unik oplevelse.
Efter fire år lykkedes det faktisk Gjøa og besætningen at sejle gennem de isfyldte farvande nord om Nordamerika, og som det første skib nogensinden erobredede de passagen. “Nordvestpassagen er erobret. Min drengedrøm – dette er øjeblikket, hvor den blev opfyldt”, skrev Amundsen i sin dagbog.
Nu hundrede år senere er Gjøa blevet navnet på et lille dansk rejseselskab, som jeg var så heldig at rejse til Sardinien med. Derfor hænger de to sammen.
Hos Gjøa Travel er det tydeligt at mærke, at den unikke oplevelse er i højsædet og der bliver kræset for deltaljerne. Vi havde en begivenhedsrig uge, hvor vi vandrede i uberørte områder, vi fik indblik i de lokales liv og mærkede de autentiske stemninger. Vi smagte helt særlige specialiteter og vi blev beriget med anekdoter og information til den store guldmedalje fra ekspeditionsleder Gianni – nutidens eventyrer.
Da vi stod på toppen af Sardiniens højeste bjerg, Punta La Marmora, følte jeg mig lidt som en Amundsen.
Forresten – det var en fantastisk ferie 😍

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Retursystemet BYKOP får danmarkspremiere på Islands Brygge