At rejse med fremmede

Samtidigt var udfordringen, at vi på ryggen skulle bære alt til at overleve en uge i ødemarken igennem det smukke, men barske terræn med et ujævnt underlag fyldt med sten. 100 kilometers vandring med en rygsæk fyldt til bristepunktet med telt, sovepose, liggeunderlag, gasbrænder, frysetørret mad, vand, kaffe, tøj og ikke mindst store forventninger. Vi snørede støvlerne og begav os ud på Kungsleden, som lå og ventede på os derude i det ukendte.

At drage omsorg og vise venlighed for fremmede er den vigtigste læring, som jeg fik med mig fra turen på Kungsleden. Jeg havde faktisk forventet at lære en masse om outdoor-livet i ødemarken, men det viste sig, at det mest essentielle for turen var interaktioner mellem mennesker.

Poul var en del af gruppen, som vi rejste med. En moden herre, som har set 64 somre. Poul er guld værd. Han udtrykker sin venlighed ved at hjælpe andre og gøre deres liv en lille smule nemmere og bedre. Allerede på første dag meldte Poul sig på banen og hjalp en i gruppen, der havde pakket for tungt og undervurderet turens sværhedsgrad.

Efter fire dages vandring overraskede Poul igen. Ved en fantastisk lejrplads fiskede han lagkagebunde, kagecreme, glasur og farverig krymmel op af rygsækken. 1,5 kg havde han båret rundt på for at give gruppen denne overraskelse. Midt i fjeldet blev der pisket kagecreme med en gaffel og Poul fik serveret en rigtig Lapland-lagkage pyntet med masser af sukker for hele gruppen.

At rejse med fremmede giver mulighed for at møde mennesker som Poul. Mennesker som minder mig vigtigheden af generøsitet og omtanke for andre. Det var også Poul, der overraskede Berit og jeg med rensdyrgevir uden for vores telt, for han synes, at vi havde fortjent at få et gevir med hjem som et minde fra Lapland.Tak for alle minderne, Poul.

PS
Vigtigste info efter 7 dage offline var på forsiden af avisen: ‘Så’n får du bugt med knöliga fødder’.