Den flydende kaffebar 'Kahyt & Kaffe', hvor gæsterne kommer hinanden ved

Traditionelle kanonskud ved solnedgang

Flådestationen Holmen sørger for at holde at holde liv i en gammel tradition og hver dag, når solen går op og ned over København lyder et skud fra batteriet Sixtus på Holmen

Tekst og foto af Elin Tabitha Hansen – artikel publiceret i lokalavisen Havnefronten 21. september 2017

flag

Flådestationen Holmen er åben for offentligheden og du kan nyde solnedgangen over København ved kanonerne og samtidig opleve den gamle ceremonielle tradition, hvor to danske soldater sørger for at Rigets Flag nedhales og kanon skuddet markerer solnedgangen.     

I 1788 blev det bestemt ved en kongelig resolution, at kanonerne skal skydes af dagligt. Krudte til de to daglige kanonsalutter koster de danske skatteborgere omkring 365.000 kroner årligt.

Med de historiske bygninger på Flådestationen Holmen som kulisse og udsigt til Marmorkirken og Amalienborg står de gamle kanoner stadig på kanten af Sixtus, men det er mindre og moderne kanoner, der benyttes til dagligt. Ved siden af står de store kanoner, som kun pakkes ud til særlige lejligheder, hvis der er begravelser eller fødsler i kongehuset, og når regentparret har fødselsdag og der lyder hele 27 skud den 11. juni i anledning af Prinsgemalens fødselsdag.

Signal om at kanonerne er tømte

Når et skib fra Norge, Sverige eller Storbritannien kommer på officielt besøg i København, er der kanonsalutter fra både skibet og Sixtus. Når skibet sejler ind i Københavns Havn skyder det kanonen af, for at give signal om, at det har tømt sine kanoner og har venlige hensigter og salutten besvares fra kanonen på Sixtus.

Skibe fra Norge vil affyre tre skud, som vil blive besvaret med tre skud fra Sixtus.

De tre skud kaldes også Dansk Løsen og stammer fra dengang, Norge, Sverige og Danmark var under samme flag, og blev indført af Christian den fjerde i 1625. Skibe fra Danmark og Norge affyrer tre skud, når de sejler ind i den fremmede havn for at vise, at de er danske, imens svenske skibe affyrer fire skud.

Det går igen, når man råber hurra ved festlige lejligheder, hvor vi i Danmark råber tre gange hurra, og i Sverige råber man fire.

Find vej til Flådestationen Holmen

For at finde hen til kanonerne skal du gå ind på Flådestationen fra Danneskiold-Samsøes Allé og følge skiltningen til Peder Skrams, der er tæt ved kanonerne

 

kanoner

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Den flydende kaffebar 'Kahyt & Kaffe', hvor gæsterne kommer hinanden ved